Observation 7: Ræs mod bunden

orangutan

Jeg har nævnt, at det forestående folketingsvalg betyder, at der er usædvanligt stille på kontoret – og det har givet plads til renskrivning af den nyeste dataindsamling i mit feltstudie. Dataindsamlingen har foregået over de seneste måneder på min arbejdsplads. Her er mine noter:

Case 1: Samtale med kvindelig kollega uden børn på baggrund af en måling af trivslen i kontoret.

Undersøgelsen viser, at 25 pct. af kollegerne i mit kontor har haft sygedage pga. stress og udbrændthed. Næsten 100 pct. har følt, at deres arbejde gik ud over deres privatliv.

Mig: Det er vanskeligt at få det til at fungere med at have børn og arbejde sådan et sted her, hvor man forventes at stå til rådighed døgnet rundt og med kort varsel. Jeg ville ønske, at vi kunne have en ærlig snak omkring prioriteringer ift. arbejdstid og -opgaver, så man kunne tage stilling til folks forskellige livsvilkår og præferencer. Det bliver meget ensomt at skulle navigere rundt uden en reel dialog med hverken chefer eller kolleger. 

Kollega uden børn: Tja, nu er det jo sådan set ikke mit problem, at du har valgt at få et barn og have det her job samtidigt. Og jeg vil ikke være den der altid skal aflyse mine aftaler, så du kan nå hjem at hente. 

 

Case 2: Samtale med kollega på baggrund af, at vores muligheder for at “flekse” er blevet væsentligt begrænset. 

Mig: Men det ender jo med, at det bliver vanskeligt at rekruttere mennesker til at arbejde i departementer, hvis lønnen ikke er konkurrencedygtig med det private og arbejdsvilkårene er lige så dårlige. 

Kollega: Ork nej, der er masser mennesker derude, som er villige til at være kanonføde, så længe det lugter lidt af politik. Det kan være, at det bliver svært at fastholde erfarne folk i længden. 

 

Case 3: Samtale med chef om, hvorvidt nogle chefer stopper, hvis en minister er ulidelig.

Mig: Så stopper chefer nogensinde, hvis en minister bliver for modbydelig at arbejde for eller bliver det mere set som en slags manddomsprøve?

Chef: Nej, der er helt sikkert chefer, som fravælger at arbejde for visse ministre. Men der går som regel lidt tid. Jeg har aftalt med mig selv, at hvis det bliver for træls at gå på arbejde, så stopper jeg simpelthen. 

Der er de ministre, som er gode arbejdsgivere, der taler pænt til embedsværket og har respekt for vores arbejde. Og så er der de andre. Dem som uden at blinke arbejder folk i smadder uden hensyn til noget som helst. 

Vi blev enige om, at vi gerne ville have en sød minister næste gang. 

Observation 3: Evaluering af sommerfest

Mandagen efter sommerfesten. Samtalen falder på kontorets elev, der er en ung kvinde i starten af tyverne.

Kollega A: Jeg sad ved siden af Lisa. Hun sad og plaprede løs om, at kontoret var fuld af virkelig fantastisk kloge mennesker. Hun tilføjede, at hun selv var klog på en anden måde. At hun var klog på mennesker – at hun kunne mærke, hvad folk tænker og hvordan de har det. Hahaha… 

Mig: …?

Kollega A: Hvis hun vidste, hvad folk tænkte, ville hun jo vide, at jeg tænkte, at hun var helt skør!