Det er lettere anden gang, ik?

I ugerne umiddelbart efter den positive graviditetstest var jeg så kæk, at jeg proklamerede for min elskede, at jeg ville være meget mere cool denne gang. Bekymringerne var meget færre. Jeg havde slet ikke google spontan abort. Endnu.

Det er i værste fald en løgn og i bedste fald en sandhed med kraftige modifikationer. Jeg er ikke bange for barnløshed længere. Fordi. Ja, altså jeg har jo allerede et barn. Og én veloverstået graviditet gør det lettere at forestille sig, at den næste kommer til at gå tilsvarende let. Men nu hvor jeg er omtrent halvvejs i forløbet, så må jeg erkende, at katastrofe-tankerne ikke udeblev.

Abort, syge børn og frygtelige fødsler popper op også ind i mit hoved næsten dagligt denne gang. Jeg er ikke decideret angst, men det er et faktum, at en graviditet er en oplevelse med visse risici, som jeg stadig ikke ved, hvordan jeg forholder sig til på en fornuftig måde.

Man skal vist være særlig for at kunne ignorere det helt, for hele systemet forholder sig til den gravide som udtryk for et givent sæt risikofaktorer. 1:500 for barn med Downs givet noget fra en scanning og informationer om dig som mor. Alder og vægt giver dem andre informationer om risiko for abort, sukkersyge m.m.. Spiser du panodiler, bliver drengebarnet måske impotent – og husk at tage din folinsyre og dine jerntabletter – ellers kan barnet få misdannelser. Alt handler om at reducere risci. Jeg har da også købt stort ind i svanemærkede og parfumefri produkter.

Så hvordan ignorerer man, at enhver graviditet er en billet til en destination, man ikke kender. Måske får du et barn, som er handicappet eller alvorligt sygt. Og selv hvis du får sunde og raske børn, så kan de jo lige pludselig dø i en ulykke – småbørn kan dø af de mærkeligste ting. Graviditeter – og selve det at få børn – minder mig om, hvor skrøbeligt livet er – og hvor vigtigt det er, at vi passer på det.

Livet er selvfølgeligt også skrøbeligt for voksne, men vi glemmer det bare. Og selvom jeg jo ikke bare kunne dø, uden at nogle bemærkede det, før jeg fik børn, så føles ansvaret for at holde mig selv i live noget tungere nu. Det er ikke bare ærgerligt at dø ung. Der er nogle børn, man svigter. Så den cykelhjelm kommer på – næsten – hver gang jeg er afsted.

Selve graviditeten er altså på nuværende tidspunkt ikke meget nemmere end første gang, omend jeg har væsentlig mindre tid til at tænke på den. Det sjove er også, at hvor andre mennesker fortalte horror-historier om fødsler den første gang, så taler vi nu ikke længere om fødsler længere – nu handler det om rædslen ved at have mere end et barn.

Er jeg godt klar over, at nu bliver der endnu færre pauser? Endnu mindre søvn og overskud? Har jeg tænkt det igennem?

Det er især mændene, som bringer disse betragtninger til torvs. Jeg tror, at det handler om, at hvor det for kvinderne er et regulært granatchok af træt/smadret krop og afbrudt søvn i årevis ved det første barn, så er det relativt let for mændene, når der kun er ét barn. Når barn nr. 2 kommer, så er det endegyldigt SLUT med at kunne køre frihjul. For mor kan det dårligt blive meget hårdere end det er i forvejen. Så der er brug for aflastning til nr. 1. Og her indtræder så det ægte granatchok for fædrene. Det er en teori, jeg fifler med.

Så mødre på internettet – please fortæl mig, at der er stordriftsfordele! Det er vel ikke dobbelt så hårdt at have to børn? For det ved jeg ikke, om jeg kan holde til.

10 Replies to “Det er lettere anden gang, ik?”

  1. Jeg synes det er totalt meget nemmere anden gang! Vi er roligere, og det tror jeg som produkt også at barn 2 er. Ved ikke om den kan overføres til andre. Men for os har det været sygt meget nemmere. Og første gang gik også okay chill i forhold til den frygt, hun var ventet med.

    1. Åh, hvor dejligt at høre. Jeg satser på en mere rolig 2er. Jeg synes, at det lyder logisk, at hvis man bliver mødt med ro, så er der et bedre fundament for at baby også er mindre tja bekymret/hys. Krydser fingre☺

  2. Er selv gravid med nr 2 i 6. måned, den første er 14 måneder og jeg er sgu nervøs for arbejdsfordelingen. Jeg kan jo ikke tage mig af en nyfødt plus en på det tidspunkt 18 måneder gammel energibombe. Det er fysisk umuligt. Vi har talt om det herhjemme (for vi har faktisk enighed om, at jeg tager det største læs) og jeg tror faktisk, du har helt ret i det med granatchokket. Uden at ville generalisere udover min egen omgangskreds, så hører jeg især det med, at behovsudsættelse er en kernefaktor og gennemgående forskel.
    Det skal dog også nævnes, at jeg (og igen min omgangskreds af kvinder/mødre) har lidt den facon “at jeg heller selv vil sørge for, at der er ekstra bleer i pusletasken og rene sutter end at gå og blive irriteret over, at manden selv skal opdage det” – så ved man, at tingene bliver gjort “ordentlig”-metode – og ærligt, den martyrhat kan også føles ret tryg.
    Sååå hvordan forberede vi os på nr 2:
    Jeg prøver at være så konkret som muligt, når vi snakker om mulige scenarier (worst case, sygdom, skænderier, bristepunktet, forventningsafstemning og hele den tur). Og vi tager nok en tur til parterapeut inden (verdens bedste investering og noget, vi gør hvert år).
    Det blev vist en rodet omgang – nr 2 graviditet har for alvor blæst min hjerne ud.
    Og tillykke for sevan!

    1. Nummer to er nemmere. For læringskurven er jo ikke nær så stejl. Du skal selvfølgelig lære det lille nye væsen at kende, som mærkværdigt nok kan være 100% forskellig fra den første, men du skal ikke lære rutinerne, tricks’ne, lydene og lugtene forfra. Du kender til bleer, sutter, flasker, ammeindlæg og alt det dér. Og det giver en ro. Samtidig er det hlr ikke den samme store omvæltning. For du har allerede tilpasset dit liv til et barn. Og du har prøvet det med faser i praksis, så du har egen erfaring – det virker bedre. Så det er nemmere. Jeg lover det.
      Fin teori, du har med mænd og barn nr 2. Du har nok fat i noget. Men jeg tror, at det afhænger meget af, hvor meget manden var på banen i første omgang. Om han allerede har fået chokket :).

      1. Jeg bliver så glad for at høre det. Og det kommer altså meget bag på mig, hvis det skulle blive lige så svært. Man var jo helt på bar bund første gang. Noget har man da lært

    2. Taaak! Og selv tillykke! Det lyder som noget af en mundfuld, så det er sikkert klogt at lave nogle aftaler/planer for, når det bliver hårdt. Det skal nok blive godt for jer også. Mennesket er jo mere tilpasningsdygtigt.

  3. Følelsesmæssigt har det været meget lettere anden gang; man er allerede forælder og ved, at det på et tidspunkt letter. Det vidste jeg selvfølgelig også første gang, men det føltes som om jeg aldrig ville komme til at sove igen. Anden gang har man erfaret, at de jo for helvede sover på et eller andet tidspunkt, at amning holder op med at gøre så ufatteligt ondt eller hvad de store udfordringer ellers kan have været.
    Men. Rent praktisk/logistisk er det ikke dobbelt så hårdt. Det er ti gange så hårdt. Dvs. jeg har ikke prøvet at have to børn, gik direkte fra en til tre, så måske skal jeg bare lade være med at udtale mig om det.
    Der er også søskendeforholdet. Det er sgu opslidende at have en utilregnelig storebror, der niver/skubber/slår ved enhver tænkelig lejlighed, men det kan også være I slipper for den slags 🙂
    Mandeteorien er interessant, men holder ikke her. Han fik ikke lov at slippe for chokket første gang.

    1. Av av av, ærlighed gør ondt! Men altså hoppet fra 1 til 3 lyder også mere end almindeligt hardcore. Sejt gået! Det gode er, at man jo først opdager det, når det er for sent!

  4. Hej, jeg er ny læser:-). Hos os var det sygt hårdt at få nummer to, fordi han stort set ikke sov. Og NÅR han sov, ville jeg gerne lave noget med storebror, resultatet var nærmest ingen søvn til mig! Vi har været enige all The Way om, at vi ikke skal have flere børn, for vi laver åbenbart bare børn, der ikke sover

    1. Velkommen til Anne! Det er altid dejligt med nye læsere. Jeg kan godt se, at jeg må krydse fingrene meget hårdt for, at vores næste unge sover bedre end nr 1 og/eller at nr 1 beslutter sig for at nå til fasen, hvor man sover igennem . For jeg tror ikke, at jeg kan klare mig med meget mindre søvn, end hvad der var tilfældet første gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *