En drømmer søges

Hverdagen har ramt mig som en mukkert mod mit trætte ansigt.

Foreløbigt er jeg endda fritaget fra hente/bringe-forpligtelsen. Jeg skal bare stå op og gå på job. Komme hjem. Og starte forfra.

Meningsløsheden er til at få øje på. Jeg ved ikke, om alle bliver ramt af den følelse, når de tager på job efter en barselsorlov. Men det er som om, at mine krav til meningsfuldhed ved mine aktiviteter er steget eksponentielt i løbet af tiden alene med mit barn.

Man skulle fandme tro, at jeg havde reddet flygtninge i Middelhavet. Men selv om børnepasning er triviel er det unægteligt meget meningsfyldt. Nogen skal jo passe på de børn. Og man kan ikke undgå momentalt at blive virkelig glad i låget af det. Børn er virkelig nogle finurlige størrelser.

Det er de færreste voksne. I meget store dele af min arbejdsdag sidder vi bare og glor ind i hver vores skærm. Når vi taler sammen er det ofte om, hvor latterlige andre voksne, vi arbejder sammen med, er. Ugens højdepunkt er, når nogen har taget kage med, eller hvis der er noget særligt godt sladder om en kollega eller politiker.

Jeg vil gerne noget andet med mit liv end at sidde og “processe” sager. Altså koordinere lort, som en har lavet med lort, som en anden har lavet.

Så hvorfor skifter jeg ikke bare job? Tja. Jeg er lige så fantasiløs, som mit job for tiden. Vi fortjener nok hinanden.

Jeg misunder folk med krøllede hjerner. Jeg misunder dem, som tænker “det kan jeg sagtens” om nye opgaver og ideer. Dem som drømmer stort og urealistisk, og som ikke er bange for at fejle eklatant. Sådan er jeg ikke.

Nu sidder jeg og gennemlæser mit indlæg. På vej hjem i toget. Hjemsendt for de næste par uger. Så nu kan jeg sidde og kigge ind i min skærm uden kage og kollegabrok. Det er i virkeligheden heller ikke fantastisk. Suk.

P. S. Næste indlæg bliver mere positivt og fremadrettet. Promise!

2 Replies to “En drømmer søges”

  1. Åh, jeg kender følelsen. Tror det er akademiker-kontormus-forbandelsen, at man af og til kommer i tanke om, at ens arbejde sgu nok i det helt store billede er lidt ligegyldigt. No one was saved. Men nogle gange er det måske også ok, at det bare er et arbejde? Jeg står akkurat det modsatte sted af dig – på vej på barsel om lidt. Og frygter det egentlig lidt, fordi jeg sidste gang også der jævnligt blev ramt af en meningsløsheds-følelse over det “bare” at opfylde minimenneskets behov dag ud og dag ind. Så tak for lige at minde mig om, at det faktisk giver ret meget mening – og at jeg stensikkert kommer til at savne det, når jeg om et år vender tilbage til deadlines og kontorkage som ugens højdepunkt!

    1. God tur på barsel, Louise! Jeg kan huske, at jeg lige før min barsel læste et “tilbage-på-job”-indlæg fra I carried a watermelon-Karoline, som gav mig samme oplevelse – et fast track til de følelser der kommer efter søvnløse nætter, uendelige bleskift og brystbetændelse. At farven på oplevelsen skifter som tiden går. Barselsorlov har både sine store glæder og sine store begrænsninger. Der er heldigvis et godt liv både før og efter en barselsorlov. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *