Vi havde Skype-kontormøde, hvor mine kolleger og jeg bød vores nye afdelingschef velkommen.
Herligt koncept. Helt igennem herligt. 30 stive minutter med først mandens egen præsentation af sin vanvittige lynkarriere og sit sparsomme privatliv (som dog indeholdt tre børn) , herefter fulgte yderligere 30+ minutter, hvor mine kolleger fortalte, hvad de lavede. Intet er bedre end 20 indforståede og uforståelige fortællinger om policy-detaljer.
Alle djøf-flosklerne var i brug. Chefen elsker at arbejde med vigtige samfundsforhold, vanskelige opgaver og engagerende mennesker. Han taler “lige ud af posen” og hans “dør er altid åben”. Mine kolleger blev motiveret af “at være tæt på det politiske spil”, “gode processer” (!) og “hasteopgaver”.
Jeg var en af de allersidste på bordrunden, og jeg var fuldstændig elektrisk over, hvor lidt tålmodighed, jeg har med den slags møder.
Det fløj derfor ud af munden på mig, at jeg blev motiveret af det samme som alle andre (havde jeg været en af de første talere, havde jeg formentlig sagt præcis det samme lort), men jeg ville bare nævne, at jeg blev meget lidt motiveret af flueknepperi og lange skypemøder.
Det var måske – MÅSKE – ikke den mest elegante måde at byde en ny chef velkommen på.
Min mand grinede, da jeg fortalte ham det. “Du er altså en lille smule utilregnelig”.
Jaaa, det kunne så meget have været mig. Hurra for at sige det højt
Tak for det. Godt jeg ikke er den eneste loose Canon derude
Rart at høre at det ikke kun er mig der er ved at kaste op over den slags ting. Og ikke altid kan lade være med at kommentere på det
Hahaha. Nej, slet ikke. Tror vi er flere end man aner!
Du har da vækket alle de andre og måske gjort dem en lille smule flove over deres floskler
Man kan håbe. Men jeg er ikke sikker på, at en enkelt stikpille er nok.