En sliders bekendelser

Efter sommerfest på jobbet kom jeg i seng kl. 01. Barnet vågnede første gang kl. 03 og stod op kl. 05. Jeg stod med op. Efter en times leg/kamp faldt han i søvn igen. Det gjorde jeg også. Samlet set har jeg nok sovet 5 timer i nat.

Da barn og mand forlod matriklen kl. 9, var planen, at jeg skulle tage mig en ekstra lur. Efter at have vendt og drejet mig i sengen, set youtube-videoer og lyttet til guidede meditationer i en time, gav jeg op og stod op.

Den “dybe afslapning” fra meditationen blev hele tiden afløst af tanker om, i hvilken rækkefølge jeg ville gøre huset rent, hvad jeg skulle skrive til min chef omkring en vigtig sag og hvorvidt jeg skulle nå at vaske en maskine, inden jeg skulle afsted til ny fest. Jeg gav både op og efter for trangen til at få fikset mit liv.

Jeg gav mig i kast med en hovedrengøring. Et skridt af gangen. Tøj-sammenlægning. Lokumsvask. Gulvvask. Skifte pæren der var gået. Støvsuge. Ryste tæpper og dyner. Tørre støv. Støvsuge mere. Vaske gulv. Vaske tøj. Hænge op. Hele huset fik en tur. Jeg slappede af på sofaen med at tænde for arbejdspc’en og skrive en velforfattet mail. Jeg trykkede send. Klappede pc’en sammen.

Ahhh.. Endelig. Dyb afslapning.

….Også i bad og afsted. Jovist. Det er nok ikke det klogeste altid at prioritere afslapning til sidst. Men jeg kan ikke slappe af, når der er noget at fikse. Jeg kan godt ligge ned. Jeg kan godt lukke øjnene. Men afslapningen indtræffer ikke. Den kan til gengæld skyller over mig, når jeg kan sætte kryds ved hovedrengøring, tøjvask, oprydning etc.

Ahhhhh… Jeg må bekende, at jeg får stor fornøjelse af at lægge mig i selen. At trække et læs op af bakke og se det stå der. Jeg gjorde det. Sejt. Jeg nyder at sende “giv-mig-lige-noget-ros-og-anerkendelse” sms’en til min mand. Og få svaret “stor guldmedalje til dig”. Og stå klar til at modtage ros igen, når han så faktisk kommer hjem. Det er dejligt at give mig selv point i parforholdsbogen, som en der bidrog til fællesskabet.

Jeg kan godt lide mit selvbillede, når jeg sender en mail til chefen lørdag formiddag efter at have afsluttet rengøring istedet for at sove. Jeg vil gerne være den person, som kan det. Som gør det.

Klimaks opstår, når jeg også kan få medlidenhed fra folk. ‘aj, Johanne -husk at slappe af’ eller ‘nøj, du må være træt’ eller ‘du fortjener en lang weekend’. Jeg slubrer det i mig. MUMS!

Men det kan ikke vare ved. Jeg ved det godt. At det overskud, som på mirakuløs vis indfandt sig, også er udtryk for en besættelse. En manglende evne til at slappe af, når jeg er alene. Det er nok ikke sundt.  Men der er sguda meget praktisk, ik?

2 Replies to “En sliders bekendelser”

  1. Uh, det lyder som om vi er beslægtede lige på det punkt … Hvor har jeg ligget mange gange på sofaen og ikke slappet af fordi man liiiige kunne ordne er eller andet. Jeg ved ikke om det giver mening for dig, men på det seneste har jeg haft lidt held med at ordne én ting – og så slappe af. Så er det ligesom ok.

    1. Jeg må prøve det af. Men tænker, at det det kan være svært at stoppe igen. Det er jo sådan lidt en rus, når man er sådan rigtig rigtig flittig ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *