Er moderskabet vores vigtigste opgave?

Har I set det ovenstående opslag fra Humans of New York for nyligt? Jeg så det – og tog straks et screendump. Fordi jeg oplevede noget, som er usædvanligt: Jeg blev meget provokeret af et udsagn, som jeg mener er sandt.

Det er jo rigtigt, at moderskabet består af en masse kedelige og repetitive opgaver. At det er hårdt, og at man sommetider totalt mister sig selv. Det har jeg selv sagt før – og jeg har hørt mange af jer andre sige det samme. Jeg finder stor trøst og glæde i, at det er en fælles oplevelse på tværs af familier og generationer. Det gør det jo ikke mindre kedeligt eller hårdt. Men det gør det meget mere meningsfyldt.

Kvinden på billedet glæder sig over, at hun skal tilbage på arbejde som læge på en skadestue – og afslutter med at sige, at hvis man i ramme alvor skal mene, at moderskabet er den vigtigste opgave i verden, så er man nødt til at mene, at ens barn er det vigtigste menneske på jorden.

Igen – 100 pct. logisk – og 100 pct. korrekt.

Jeg tror ikke, at jeg har overvejet, om moderskabet er den vigtigste opgave i verden sådan generelt set. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er min vigtigste opgave. Og jeg er sådan set heller ikke i tvivl om, at jeg synes, at min søn er det vigtigste menneske på kloden.

Jeg kan selvfølgelig godt træde lidt tilbage og sige, at objektivt set – så er han et rimelig standard-A4-barn, som ikke er hverken værre eller bedre end andre børn. Så hvis vi skulle lave et tankeeksperiment, hvor to børn var bundet til hver deres togskinner, og jeg skulle trække i et håndtag for at beslutte, hvilket barn toget skulle køre over, så vil det være svært at komme med gode moralske argumenter for, at det ikke skulle være min Hubert. Men jeg kan love jer for, at det ville det ikke være.

Jeg ved ikke helt, hvor jeg gerne vil ende. Bare at jeg på den ene side får lidt ondt af hendes søn. Det må være ensomt, at ens forælder ikke synes, at man er det vigtigste i verden. På den anden side skyldes det måske bare, at det hun laver (altså redder liv!) faktisk er vigtigere end at være mor. Det siger måske intet om hendes eller mine forældreegenskaber – men bare noget om hvilket jobfunktioner vi bestrider?

Hvem ved? Der er da i hvert fald eksempler nok i historien på mødre og fædre, som har følt sig kaldet til at gøre andre ting end til at passe på deres børn. Men havde de ret i den prioritering?

8 Replies to “Er moderskabet vores vigtigste opgave?”

  1. Jeg så den også og havde lignende modsatrettede følelser. Men mon ikke svaret på den ‘rigtige’ prioritering er et både-og? Hvis man forestiller sig en mor, for hvem hendes egne børn er det ENESTE hun kerer sig om, hvor hun bruger 100% af sin tid og energi på dem, er hun så en god mor? Det kan virke sådan i følge nogle mennesker på internettet, men jeg tror det ikke. Forestil dig lige at være barn i en relation, hvor mor intet andet indhold har i sit liv? Før eller siden bliver det røv. Samtidig er jeg helt enig i, at det er synd for den lille dreng, hvis han ikke får lov at være den vigtigste person i nogens liv fra starten, men måske er mor bare kørt godt og grundigt sur i barsel og trænger til at mærke savnet og glæden over at komme hjem til ham efter en lang dag på skadestuen? Hvis de havde været danskere, havde bebsedreng jo nok været i vugger for længst, så mor kunne komme tilbage til arbejdet!

    1. Jeg håber, at du har ret. Så er der håb endnu for de fleste af os. ☺
      Det bliver bare hurtigt en enten-eller ting for (især) kvinder. Hun kunne jo bare sige, at hun glædede sig til at komme på arbejde. Hun behøver ikke i samme sætning sige, at hendes arbejde er vigtigere og mere meningsfyldt end hendes barn. Men fordi hun er læge, så forstår man perspektivet. Redde liv vs. skabe liv. Det må da være en uafgjort kamp. Det er lettere at prioritere aktiviterne for os andre kontorarbejde vs. skabe liv.

  2. Jeg synes, det er så trist, at hun kun ser sit eget perspektiv. Det kan godt være, at han ikke er hele hendes verden – men hun er jo vitterligt hele hans.

    1. Jeg har lidt samme følelse. Hun kan gå videre uden ham, men han kan ikke undvære hende. Det er et lidt tarveligt udgangspunkt for yderligere at distancere sig fra ungen. Men jeg er på den anden side sikker på, at det ikke er sådan ment. Det kan jeg ikke tro.

  3. Måske er det også et spørgsmål om, hvordan man læser det. Der står “in the world”. Det læser jeg som “i verden” – altså generelt i verden til forskel fra “i min verden”. Mine døtre er uden tvivl det vigtigste i min verden, men ikke ret mange andres (udover deres far). Der deler de pladsen med fx en masse andre børn. Og at bilde sig selv (og sit barn) ind, at ens barn helt generelt er den vigtigste person i verden, tænker jeg er usundt. Det kan set med mine øjne kun give nogle egocentrede børn og utålelige mødre uden sans for det større perspektiv.

    1. Det er helt sikkert et spørgsmål om fortolkning. Og der har formentlig også været en oversættelse fra italiensk inde over, så jeg kan meget vel tage fejl af hendes intention.
      Og du har ret i, at man skal øve sig i at være opmærksom på ens barns rolle i en større helhed, men jeg tænker, at det gælder for de fleste af os -at hvis vi skal vælge i mellem vores barns velfærd eller gruppens -så vælger vi vores eget barns. Det er en del af jobbeskrivelsen som forælder.

  4. Ofte, tror jeg, kommer moderfølelsen senere, når man får lov at distancere sig selv fra det barn, man har båret rundt på 24/7
    Min datter er 8 (snart 9) og min søn er 5. Min kærlighed til dem er bestemt større nu, end den var, da de var små.
    De er små, sjove, fascinerende mennesker, der giver livet en helt særlig mening, og som man er så heldig at få lov at være sammen med, når man går hjem fra det job, der forhåbenligt også giver mening.
    Just saying

    1. Jeg kan kun kende perspektivet ift udviklingen fra spædbarn til tumling, og der kan jeg i hvert fald sagtens nikke genkendende til, at kærligheden bliver større med tiden -og bevidstheden om den lige så. Sikkert fordi -som du siger -at man skal håndtere afsavn også. Så jeg håber da, at det kun tager yderligere til med alderen ☺

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *