Forberedelse af kontroltab

Jeg er ked af, at det her jeg-skal-snart-poppe-en-baby fylder så meget for tiden. Men altså. Lige så trivielt og hverdagsagtigt som kan være for udenforstående, lige så vanvittigt og ekstraordinært er det at tage del i.

Jeg har meldt mig til alskens fødselsforberedelse i forsøget på at blive klar, men det lykkes ikke for alvor. Jeg orker ikke at lave vejrtrækningsøvelser eller visualisere mig selv som en bølge, der bestiger et bjerg, der er ved at føde et barn.

Jeg vil helst ikke tænke på den forestående fødsel. For min krop er træt og sårbar. Den kan ikke løfte noget. Ikke engang min (efterhånden ret) flade røv op fra sofaen. I hvert fald ikke uden at gøre et nummer ud af det. Pust. Prust. Sådan var det ikke første gang. Bare se tilbage på mit indlæg om fede ting ved at være gravid. Jeg føler mig ikke stærk og parat.

Jeg føler mig tværtimod svækket og lad. Jeg føler mig nervøs ved tanken om at skulle “gennemføre et marathon”, når jeg dårligt kan gå rundt om blokken. Så jeg har opnået større forståelse for de kvinder, som ikke oplever graviditeten som et sted, hvor de slutter fred med deres krop og er taknemmelig over dens styrke.

Så selvom jeg egentlig helst vil brokke mig over kønsben der niver, hårde plukkeveer og en baby, der sparker mig i indvoldene dagligt, så prøver jeg at styre mine tanker lidt:

  • Jeg var faktisk god til at føde første gang.
  • Der er lagt en motorvej i mit bækken, så det går sandsynligvis hurtigere anden gang.
  • Smerte er bare en følelse (og den går væk igen).
  • Fødslen betyder, at jeg snart kan sige hej til lillebror.
  • Jeg får min krop igen.

Min mindcontrol slår desværre ikke det faktum af banen, at alle fødsler er uforudsigelige og udtryk for betragteligt kontroltab. At det er serious business, hvor ting kan gå rigtig galt (men heldigvis sjældent gør det). At det at ens “krop tager over” er en blandet fornøjelse, hvor ens overjeg forsøger at få et vildt dyr til at følge ordre og trække vejret dybt og roligt.

Måske er det i virkeligheden klogere at ignorere, at der kommer en fødsel og allerede nu slippe kontrollen? Hakuna Matata. Fuck fødselsplaner og ønskelister til jordemoderen. Fuck vestimulerende musiklister, visualiseringer, vejrtrækningsøvelser og meditation. Fuck bækkenbundsøvelser og vandgymnastik.

Måske.

8 Replies to “Forberedelse af kontroltab”

  1. Altså du skal ikke undskylde for at fokusere på en fødsel 🙂 Og jeg tænker at man let kan blive mere bekymret anden gang fordi alt det der potentielt kan gå galt føles mere virkeligt og konkret når man har været der før. Ikke at det GIK galt, men det er lettere at afspille katastrofefilmen når kulisserne er kendt. Og det er lidt sjovt, men her på bagkant (min søn bliver snart tre, gisp!), så kan jeg faktisk ikke huske at min jordemoder og jeg overhovedet talte om jeg havde nogen ønsker eller planer eller noget som helst. Jeg fødte bare. Nu sidder jeg faktisk med den der ‘sig mig, fik jeg ikke mødeindkaldelsen-følelse’. Hm.

    1. Tak, Kirstine for dit perspektiv. Det er en meget præcis observation ift. katastrofefilm og at kende kulisserne ;o) Det skriver jeg mig bag øret! Og det er sgu også bedre ikke at komme med alle de ønsker. Første gang skrev jeg det troligt ned – vil gerne føde i kar, vil gerne have sen-afnavling og bla bla bla… Det blev sgu ikke til noget – og i virkeligheden var det eneste på ønskelisten en okay fødsel og et sundt barn 🙂

  2. Da jeg i fbm min tredje fødsel blev ringet op og tilbudt igangsættelse 1/2 døgn før planen var min første tanke “nej tak. Det der føde-noget springer vi over. Det har jeg prøvet og det var ikke særligt sjovt”. Det sagde jeg selvfølgelig ikke højt, men kvækkede ja og tog så ind og fødte et barn. Det gjorde pisse hamrende møg ondt. For det gør det.

    Jeg er fødselslæge og kæmpe fan af hvad kvindekroppen kan og mega imponeret af alle de kvinder jeg møder som føder. For det er fandeme ikke for sjov og personligt er jeg lykkelig over at jeg aldrig skal være gravid eller føde nogensinde igen. Og jeg er ellers ret god til at føde, selvom jeg er elendig til at være gravid.

    Det gode (altså udover at man får et barn med hjem) er at man ikke kan huske smerte. Man kan huske at det gjorde ondt, men man kan ikke genkalde den fysiske følelse bagefter. Det har på en eller anden måde hjulpet mig. Du klarer det og de passer godt på dig og far og babyen. Og det går nemmere og hurtigere anden gang for langt de fleste. ❤️

    1. Du har helt ret, Astrid. Smerte fortager sig ligesom i hukommelsen. Omend jeg kan huske, at Gregs mor (fra et serien et Umage Par) forklarede, hvorfor hun kun fik et barn med “Smart women don’t forget pain”. Det har siddet hos mig i 15 år nu. Hahah… Men med tre (!) fødsler, så har du også gjort dit til at sikre artens overlevelse. Er det ikke svært at være fødselslæge og undgå at gå i katastrofe-mode? Jeg tænker, at du vel primært bliver hidkaldt, når det går galt?

      1. Jo og især første gang var jeg virkelig ude af mig selv af frygt hele graviditeten. Heldigvis kunne vi indgå i et forskningsprojekt hvor jeg skulle scannes hver 4. uge hele graviditeten. Det var ikke så slemt 2. gang, men det er måske også fordi 1’eren var så lille og vi flyttede midt i graviditeten at jeg ikke havde tid til at tænke så meget over det. Med vores 3’er var der nogle problemer i starten og jeg fik tidligt svær bækkenløsning og hun voksede ikke særligt meget, så der var der også en del bekymringer. Og så er jeg generelt et ret bekymret menneske (personligt, ikke professionelt), men er heldigvis gift med en meget stoisk mand.

        Selve fødslen har jeg aldrig været specielt bange for, men der har ikke været meget naturfødsel over nogen af dem.

        Vi er der netop kun, når der er optræk til problemer eller der ér problemer. Alle de almindelige, ukomplicerede fødsler klarer jordemødrene jo 100% selvstændigt, så det ser vi ikke meget af. Men jeg husker ikke at jeg har bange eller utryg ved at føde, men det er også gået fint, hurtigt og uden komplikationer alle tre gange og jordemødrene har været gode til at lytte til mine (paranoide, ikke-evidensbaserede) ønsker. Og jeg er som sagt ikke god til at være gravid, så jeg har været villig til at gøre hvad som helst for at få det til at stoppe, selv at føde.

        1. Årh, det lyder hårdt. Man undervurderer virkelig, hvor bange man kan gå rundt og være, når man er gravid. Jeg prøvede virkelig at kontrollere det selv, men det blev da til et par ekstra scanninger, som jeg betalte for bare for ikke at blive helt bims. 🙂 Jeg kan kun forestille mig, at hvis jeg havde viden om alle risikofaktorer og endda havde set dårlige udfald flere gange, så ville jeg også gerne scannes hver 4. uge.

  3. Føler så meget med dig. Blev sindsygt overrumplet anden gang og kunne ikke magte at skulle igennem det igen. Første gang var jeg jo bare sådan uvidende fresh. Det hjalp mig lidt at tænke, at det lige meget hvad ville blive en anden oplevelse anden gang. Noget ville sikkert være lettere, noget svære men ikke det samme. Og så talte jeg med Helle Ella, som er den sejeste akupunktør hekse jordmoder på Christianshavn. Ved ikke hvad hun sagde de gange, jeg var der, men hun skabte ro i mig. Pøj pøj og slap af i fred. Måske er du bare pisse træt.

    1. Tak for medfølelsen! Det varmer at vide, at jeg ikke er den eneste, som ikke rigtig kan overskue det – og “uvidende fresh” er en perfekt beskrivelse af at være førstegangsfødende ;o). Det kan da være, at jeg bør aflægge Helle Ella et besøg og få lidt input – og måske lidt mere ro på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *