Frihed i forstaden

Jeg voksed’ op blandt forstadens helte, rækkehus og drømmekage
Og duften af nyslået græs på sommerdage
Husker da vi stjal blommer fra Fru Jensens træ
Og hvordan vi gemt’ os op’ på skolens tage
Omringet af villaveje og bøgeblade
Dybe skove, der nærmest ingen ende havde
Nye stier tog form, hver gang man tog et skridt
Alt ved verden syntes stort og forunderligt”

Sådan synger Nik og Jay i deres sang “forstadsdrømme”.  Jeg forestiller mig, at forstadsopvæksten må være ret ens, for selvom min forstad er en anden, så var min oplevelse præcis den samme.  En opvækst defineret af stærke sanseoplevelser og helt vildt meget frihed.

Ikke frihed på den der Christiania-agtige måde, hvor forældrene er skæve og ligeglade. Nej, forstads-frihed handler mere om tillid og at give børn et fysisk rum, hvor de kan udfolde sig uovervåget (også på skolens tage!). Som barn er netop det at få lov at bevæge sig alene det, som former og modner en.

Når man så bliver voksen, så glemmer man, at det er meget værdifuldt at få lov at bevæge sig uovervåget og handle/tænke frit. Jeg har været bosat i byen i 8 års tid. Det var på mange måder vidunderligt, og der er mange muligheder, men frihed er der meget lidt af i byen. Frihed kan have mange definitioner, men jeg vil gå med en ret klassisk en, at det handler om, at du selv bestemmer, hvad du vil.

Mit problem var, at rigtig mange af de ting, som jeg holder allermest af: at gå med hunden uden snor, at stå på rulleskøjter og høre høj musik. Det er ting, som man ikke må i byen. Man kan gøre det alligevel (og det gjorde jeg), men det er som regel forbundet med, at andre mennesker irettesætter dig. Og det føles ekstremt ufrit, når nogle går ind og vil bestemme over dig – og faktisk så kan de gøre det med loven og rimeligheden på deres side. For når mange mennesker bor sammen, så skal deres liv reguleres strammere.  Ellers kan det ikke fungere. Der er ikke plads til, at alle parkere hvor de vil. Går med hund, hvor de vil. Hører musik så højt som de vil. Vi bor for tæt til, at den slags adfærd kan tolereres.

Frihed er lige så meget en sindstilstand som et spørgsmål om plads. Så jeg stoppede med at drømme om forstaden og flyttede tilbage for tre måneder siden. Jeg elsker det. Kom med herud (men ikke for mange, tak),

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *