Isn’t it ironic….

  • At det lykkedes mig at time min yngste søns fødsel og efterfølgende barsel med en præsident valgkamp, samt få bidrag med en røvfuld penge fra en fond- også kommer der en pandemi og smadrer alting?
  • At vi alle spændt ventede på, hvad denne her regering havde at byde på af grønne løsninger og nye pensioner. Men Arne skal vist bare være glad, hvis han får mulighed for at opleve en uværdig tilbagetrækning?
  • At Roskilde Festival skulle fejre 50 års jubilæum også bliver store forsamlinger aflyst til og med august?
  • At vi har været SÅ dygtige til at blive hjemme og vaske hænder, at vi nu ikke bliver smittet i tilstrækkelig høj grad… Nu skal børn, unge og deres forældre gå forrest i kampen for at få etableret flokimmunitet?

Helt uironisk vil jeg gerne takke jer for at være så ordentlige i jeres respons på mit forrige indlæg, som var ret provokerende i sit setup. Særligt I to som havde kritiske bemærkninger var virkelig en klasse for sig. Internettet er bedre end sit rygte. Jeg har brugt meget tid på at tænke over jeres kommentarer, og hvad jeg skulle svare.

4 Replies to “Isn’t it ironic….”

  1. Tænk sig. Jeg synes at det er en god ide at børnene går forrest. De bliver meget sjældent særligt syge af Corona og sådan som jeg har hørt på mange fellow forældre er det MEGET svært at levere nok arbejdstimer samtidigt med at man passer børn. Desuden har vi nu øvet os i at holde børn og bedsteforældre adskildt i 1 måned, så det kan vi nok holde en måned mere, lige nu. Jeg tror at desto mere der åbnes op, desto mindre seriøst kommer gennemsnits danskeren til at tage de indøvede forholdsregler og så er det godt hvis mange små børn og deres forældre er kommet ud på den anden side af Corona – guderne skal vide at det var svært nok at få dem til at overholde hygiejne niveauet FØR Corona.

    1. Hej Anne. Jeg er helt enig med dig for så vidt, at børnene er et logisk sted at starte. Det plejer bare ikke at være dem man sender afsted først. Men jeg kan godt se, at det lyder lidt som om, at jeg er imod ideen.

      Mht bedsteforældrene og de svage grupper, så kommer der til at gå meget mere end et par måneder mere. De grupper må jo helst ikke smittes overhovedet, så hvis det skal give mening, bør de vel udelukkes ind til 1) dem de vil se har haft og er kommet sig over corona, 2) de kan vaccineres for det 3) der er en god behandling for det eller 4) at corona ikke længere eksisterer fordi der er opnået flokimmunitet. Alle scenarier på nær nr 1 tager jo min 1 år.
      Det er også på en lidt omvendt måde, derfor vi ikke selv har holdt os fra bedsteforældrene. Fordi vi let skulle gøre det meget meget længe,hvis man skal følge princippet. Men tja. Måske er det for risikabelt at tro på det bedste og kun undgå hinanden, hvis nogen er syge.
      Det får vi nok aldrig svar på. Men myndighederne er jo ret klare i mæglet…
      Kh Johanne

  2. Det beroliger mig at tænke på, at vi i Danmark har nogen af de førende eksperter på det her område, og jeg synes faktisk, det virker som om, der er styr på det. Selvom jeg da også lige skulle bruge lidt tid på at fatte, at vi pludselig skulle sende hundredtusindvis af snotnæser og pilfngre ud i institutionerne på den samme dag.
    Jeg er også enig med mange af dine pointer i det forrige indlæg. Jeg tror også bare, at man skal huske på, at verden er i en form for choktilstand. Og i sådan en situation er jeg faktisk glad for, at vi har en regering, der ikke tager nogen chancer. Der synes umiddelbart ikke at være nogen fortrydelsesret, når man handler med fru corona. Tak for en god blog.

    1. Hej Jesper.
      Tak fordi du læser med 🙂 Du har nok ret. At man skal bære over med verden – og sig selv – vi er i chok. Vi må vel prøve at hvile i, at menneskearten er meget modstandsdygtig og opfindsom. Det skal nok blive godt igen.

      Kh. Johanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *