Should I stay or should I go?

Der kommer en tid i et hvert menneskes liv, hvor man skal gøre op med sig selv, om man skal blive og kæmpe eller skride og feste. Ellers måske ikke feste – men i hvert fald forsøge at få det bedre et andet sted.

Sådan har jeg det for tiden. Med mit arbejde. Det er faktisk ret nyt mit arbejde , men der er bare mange ting ved det, som generer mig. Jeg er i syvsind, for jeg orker ikke at skifte job (igen ), men jeg orker heller ikke at være ulykkelig og stresset.

Jeg elsker at arbejde med politik, men jeg synes, at det er jævnt svært, når alle mine chefer stopper. Når mine kolleger siger op og nye starter i et væk. Derudover er der det problem, at min funktion som sagsbehandler i et ministerium gør, at jeg føler mig som en postkasse-bestyrer, der bare skubber papir rundt. Jeg skal prøve at gætte på, hvad min kontor-, afdelings- og departementschef ønsker i en sag for slet ikke at nævne ministeren. Det er meget let at fejle i det spil. Det er faktisk det jeg laver hver eneste dag. Trial and error.

Jeg er bare lidt træt af fejl-delen. Jeg kan mærke, at den hiver et hvert initiativ og engagement ud af mig. Jeg er træt af at gætte på, hvad andre mennesker godt kunne tænke sig. For jeg glemmer, hvad jeg egentlig selv ville gøre. Det er en fejl (endnu en). For jeg kan kun være god til mit job, hvis jeg ikke ryster på hånden. Men jeg kan ikke finde ud af det: altså på den ene side at blive rettet på dag ud og dag ind – og på den anden side udvikle en faglig identitet og stolthed.

Jeg er også træt af pendler-tiden. Egentlig kan jeg godt lide at køre i tog. Jeg bruger tiden til at koble af, skrive, tænke, læse og tale i telefon med venner. Det er bestemt ikke spild tid, men det er tid som går fra det dyrebareste – familien. Den er også svær at sluge.

Det lyder selvfølgelig ikke som om, at jeg er så meget i tvivl. Hvis det bare handler om at samle kræfter til at gøre det hele igen. Men jeg kan virkelig godt lide de fleste af mine kolleger.  De er virkelig seje, sjove og gode mennesker. De chefer jeg har lige nu, kan jeg virkelig godt lide. Både som mennesker og som chefer.

Så hvorfor er jeg ikke glad, når jeg går på job? Jeg kan kun svare på det i glimtvis med henvisning til konkrete episoder. Derfor er jeg også bange for, at problemet ikke er med mit job, men med mig. At nissen flytter med – og at jeg vil sidde og være lige så utilfreds med mig selv og mit job et nyt sted.

Så spørgsmålet er om jeg skal blive eller skal jeg gå?

….og i så fald hvorhen?

6 kommentarer til “Should I stay or should I go?”

  1. Jeg flyttede til en anden landsdel og startede på nyt job. Som jeg sagde op efter to måneder. Nu har jeg et nyt job som jeg elsker, selv om jeg har længere transporttid. Min erfaring er at et dårligt arbejde kan være drænende og gøre livet surt, mens en arbejdsplads som man elsker kan gøre det til en leg at gå på arbejde og nærmest give energi.

    1. Sikke en skøn historie. Jeg er virkelig også tilhænger af, at man skal være glad for sit arbejde – i hvert fald det meste af tiden. Stærkt, at du turde sige op så hurtigt. Det er alligevel mere handlekraftigt end de fleste af os 🙂

  2. Åhh, det evige dilemma, jeg kender det alt for godt! Mit udgangspunkt er mavefornemmelsen, om den er god eller dårlig. Det afhænger som regel af kollegerne, og hvis de er gode, så kan jeg stå meget igennem…. Men det kommer også an på hvad man VIL med sit job, altså om det er en karriere, man vil have, eller en indtægt. Jeg tror at en del ville kalde mit job for en karriere, men jeg er på ingen måde ambitiøs. Jeg behøver ikke komme videre i systemet. Det, der får mig ud af fjerene om morgenen, er de grin jeg skal have med mine roomies. Jeg håber du finder ud af det! Og hey – nissen flytter nogle gange med, men ikke altid! ❤️

    1. Jeg er helt enig i, at kollegerne er det vigtigste på ens arbejdsplads. Men det kræver også, at en stor del af arbejdsdagen bliver brugt sammen med dem – og det ikke kun er frokostpausen. Jeg håber, at jeg kan gøre dig kunsten efter – at få noget som rimer på karriere uden at skulle sælge ud af min fritid. Jeg synes, at mavefornemmelsen er meget omskiftelig. Men jeg har lige læst denne her artikel: https://www.theatlantic.com/business/archive/2016/08/quitting-your-job-and-other-life-choices/495122/, hvor der står, at man bare skal springe ud i det, fordi folk i gennemsnit bliver væsentlig gladere af det. Hvis videnskaben siger det, så er der vel ikke andet for ;o)

  3. Puha, jeg sidder i en situation meget lig din. Og det er virkelig bare ikke sjov. For jeg har lidt på fornemmelsen, at det ikke er jobbet, der er problemet, men mig. Og hvad pokker gør man ved det? Ville ønske jeg havde løsningen. Så finder du den, vil jeg meget gerne høre mere (det vil jeg nu også gerne selvom du ikke finder den) 🙂
    Om ikke andet, så er du i hvert fald ikke alene, om der måtte være nogen trøst i det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *