Status på arbejdslivet

Jeg har været utilfreds med min arbejdssituation gennem lang tid. Et af mine indlæg med arbejdsbrok udløste, at en af jer der læser med – Marie – gav mig en hel time af hendes liv og en masse gode råd til at komme videre og prøve nye typer af job. Det var meget generøst, og jeg har brugt rigtig meget tid på at overveje hendes råd om at skifte til det private og tage kaffemøder med folk inden for at sikre, at man matcher.

Jeg har dog ikke skiftet job endnu. Det er to grunde til det. 1) Jeg orker ikke at starte op under en nedlukning og 2) jeg har fået en ny chef, som jeg er helt pjattet med.

Jeg troede egentlig, at chefer mest kunne betyde noget negativt for ens trivsel, men min nye chef har ændret mit syn på den sag fuldstændig. Hun er et år yngre end mig og har et lille barn. Hun er mega sjov og taler lige ud af posen. Hun har en mission om en mindre revolution af embedsværket og taler åbent om det. Det er hendes første chefjob, og hun giver sine medarbejdere meget mere ansvar.

Altså det er lidt som at have fået nyt arbejde. Det er det virkelig. Jeg har så meget lyst til, at hun lykkes, og jeg bliver topmotiveret af, at jeg ikke skal krydstjekke alt med hende.

Det er første gang, at jeg har det sådan med en chef. Måske er det fordi hun er god til at rose og forstår fuldstændigt, hvordan det er ikke at sove om natten. Jeg ved det ikke helt. Måske er det bare hendes personlighed.

Nå, men summarum er, at jeg ikke skifter job lige med det samme. Og det er selvom, jeg godt ved, at jeg ikke kan komme videre i et departement. Jeg bliver sgu aldrig chefkonsulent. Jeg vil gerne lige nyde tiden med en nice chef, lære lidt mere om mig selv, og hvad der motiverer mig. Det er helt sikkert, at det motiverer mig rigtig meget at have ansvar og bevægefrihed i opgaveløsningen.

Når tiden til et skifte kommer, så vil corona forhåbentlig være ovre, og det vil være muligt at tage kaffemøder og mærke stedet først.

4 Replies to “Status på arbejdslivet”

  1. Hvor er det fedt for dig – det er så vildt, hvor meget ledelse betyder for ens arbejdsglæde! Og fra en der startede nyt job 1. november, kan jeg kun anbefale at vente med at skifte job til man ikke længere skal lære nye chefer, kollegaer, rutiner, opgaver, organisation osv at kende over Teams – der er så ufedt og utilfredsstillende!

    1. Tak! Det kan jeg kun forestille mig må være svært. Jeg ønsker dig held og lykke. Det skal nok blive godt, når samfundet bliver normalt igen.

  2. Så får jeg ikke lige regelmæssigt se om der er nye indlæg og BAM det vælter frem 😉
    Jeg er helt stolt og hoppende med flag i bedste heppekorsstil over, at du har det sådan. (Og at du kunne bruge mine erfaringer. Det var så fedt at kunne dele!).

    Uden at tro særligt på at man kan visualisere sine problemer væk, ér det da fint at omgivelserne sørgede for, at du fik mulighed for at revurdere dit job og gøre noget andet på et tidspunkt, hvor du også var indstillet til det. Hun lyder enormt god.

    1. Ja. Nogen gange er man heldig! Og godt at høre fra dig her igen. Jeg må til at blive lidt mere regelmæssig i mine udgivelser, så der er noget at regne med.

Skriv et svar til Johanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *