Er det i år, at vi gør op med underbetaling af omsorgsfagene?

Sygeplejerskerne har stemt nej til resultatet af årets overenskomstforhandlinger. Det er virkelig spændende, hvad der sker herfra. Og jeg håber håber håber, at det her bliver året, hvor det lykkes at få løftet lønniveauet for “kvindefagene” – særligt pædagoger, sygeplejersker og SOSUer.

Det er vanvittigt, at man efter et års pandemi, hvor netop de tre grupper har vist sig at være to helt uundværlige, ikke har fået et bedre resultat, end det der er fundet frem til.

Det er der selvfølgelig flere grunde til. Den primære er, at vores overenskomstforhandlinger er fandens stiafhængige. Altså vi tager udgangspunkt i seneste aftaler – og så aftaler man procentvise stigninger. Det vil altså sige, at man skal have nogle ret voldsomme procentvise stigninger, hvis det lønefterslæb, som findes for kvindefagene skal indhentes.

I mine øjne burde man sige, at i lyset af corona-epidemien og vores generelle erkendelse af, at kvinder ikke er blevet eller bliver anerkendt nok for deres arbejde give et løft til de fag. Vi taler særligt sygeplejersker, pædagoger og SOSUerne. Det er tre medarbejdergrupper, som har taget et kæmpe slæb under corona-epidemien – og som i den kontekst også har vist sig værd.

Vi har kæmpe store problemer med at rekruttere nok medarbejdere inden for de her fag. DE SKAL HAVE MEGET MERE I LØN! Det er sådan man normalt løser udfordringer med mismatch mellem udbud og efterspørgsel (også skal de generelt have bedre vilkår!).

En analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser derudover, at en af grundene til det store lønefterslæb skal findes i det lønhierarki, som blev etableret med tjenestemandsreformen i 1969. Det er altså også et udtryk for en politisk beslutning, at tingene er, som de er.

Jeg håber, at staten som arbejdsgiver finder den store pengepung frem – og i det tilfælde, at et lovindgreb bliver nødvendigt. Det kan ikke være rigtigt, at vi pøser milliarder ud i et dødsdømt og dyreplagebaseret mink-erhverv, men ikke vil give et tiltrængt lønløft til nogle af de vigtigste faggrupper, vi har i landet.

Så BUPL! Nu er det nu, at I skal stå skulder ved skulder. Stem nej til jeres forhandlingsresultat! Det kan godt blive vildere!

Derudover vil det helt sikkert kræve solidaritet på tværs af flere faggrupper – for pengene skal sikkert findes i nogle af vores andres lønstigninger.

Det er også i orden.

BUPL, du er fuld. Gå hjem!

man wearing panda costume leaning on post

Nå, men BUPL er i fuld gang med at lobbye for deres medlemmer – pædagogerne. Det har afstedkommet direkte opfordringer fra først BUPL selv og senere også regeringen, at man skal holde sine børn hjemme “hvis man kan”.

Jeg har meget stor respekt for, at pædagogerne skal operere i en vanskelig tid, og vi skal selvfølgelig diskutere værnemidler, undtagelse af medarbejdere i risikogruppe og vaccinerækkefølge. Det er et dilemma, hvordan vi får det næste halve år gennemført bedst muligt. Men jeg synes, at det var under lavmålet, da BUPL før jul opfordrede forældrene til at holde deres børn hjemme uden om regeringen. Det er skaber utryghed for forældre, pædagoger og børn.

Jeg vil ikke diskutere om, vi kan være bekendt at sende børnene i institution på en måde, hvor det bliver et moralsk ansvar, som den enkelte forældre bliver tildelt. Det er et svigt, at regeringen gik med på den galej – og det er fejt af BUPL at melde det ud.

Lige nu sidder der en masse små børn sammen med deres sure og trætte forældre, som i bedste fald er hjemsendt med løn, men uden arbejde. I værre fald er de på barselsorlov med en lille baby, som skal puttes mange gange dagligt og har nogle helt andre behov end et større barn. I værste fald er forældrene fyret og er mentalt pressede af bekymringer om økonomi og fremtid. Eller også har forældrene været hjemsendt siden september-måned og er ved at blive vanvittige af den situation. Vi er alle sammen blevet pålagt at se maks fem mennesker og alt er lukket. Der er ikke noget muntert at tage sig til derhjemme. Netflix bliver ved at spørge, om vi virkelig stadig ser Chugginton? Ja, for fanden!

Jeg synes, at det skal stoppe! Vi skal holde os for øje, at de nedlukkede private erhverv gerne ville holde åbent. Til trods for at de også er i tæt kontakt med mennesker hver dag, men med de voksne mennesker, som er mere syge og smitter meget mere end børnene. Når det er tilfældet, så er det selvfølgelig, fordi deres forretning er på randen af konkurs eller fyringer. Mange af de privat ansatte frisører, mekanikere m.v. er allerede gået væsentligt ned i løn for at undgå fyring.

BUPLs udgangspunkt er et andet, da vi har at gøre med offentligt ansatte. De vil ikke gå ned i løn, og de vil heller ikke blive fyret ved en hjemsendelse. Det gør det selvfølgelig meget mere attraktivt at blive sendt hjem. Og det gør det gratis for dem at begynde at køre frygt-argumentation i medierne.

Der er ganske rigtigt en større risiko for at få corona, hvis man er pædagog. I gennemsnit er 2,85 pct. af alle danskere blevet smittet, hvor det gør sig gældende for 4,51 pct. af ansatte på institutioner. Men det bør holdes op i mod et tilsvarende smitteniveau for ansatte på hoteller og restauranter, hvor 4,53 pct. af de ansatte er blevet smittede med corona.

Desuden kan man af opgørelsen se, at der er nogle store udsving. Fx. er det højeste andel smittede pædagoger ansatte på fritids- og ungdomsklubberne. Dagplejerne er endda mindre smittede end den gennemsnitlige dansker (kun 2,15 pct. af dagplejerne er smittede).

Jeg synes, at det er for langt at gå at tale om situationen, som om vi behandler vores pædagoger som kanonføde. Vi spritter af, går med mundbind og holder børnene hjemme for et godt ord rent sygdomsmæssigt. Vi passer på vores pædagoger. For vi kan slet ikke klare os uden dem. At passe børnene er en samfundskritisk opgave, fordi det er en forudsætning for, at samfundet kan fungere, når begge forældre er på arbejdsmarkedet.

Vi skal holde os for øje, at det store problem er ikke, at der er nogen, som får corona (fordi i 99 pct. af tilfældene bliver folk raske efter et relativt udramatisk sygdomsforløb). Det store problem indtræffer, hvis for mange får corona på én gang. Jeg sidder ikke og hamrer i tastaturet hjemmefra på femte måned, fordi staten er interesseret i at beskytte mig. Jeg er hjemsendt for at reducere smitteniveauet generelt – og mit job kan tilfældigvis laves hjemmefra. Det kan en pædagogs arbejde ikke.

Det er en svær tid, hvor vi hver især skal løfte vores ansvar. Lige nu synes jeg, at BUPLs ansvar er at varetage pædagogernes interesser i kombination med at løfte den opgave, som pædagogerne har. FOA (SOSUernes fagforening) er heller ikke ud og sige: “hvis I kan, så lad jeres gamle flytte hjem i kælderen”. De ved godt, at deres rolle er at passe på de ældre. Og deres forhandling er ikke at undslå sig det job, men at skaffe bedst mulige forhold til at lave dette arbejde.

Det er min oplevelse, at BUPL prioriterer for snævert og for kortsigtet. Det er ikke gratis at presse forældrene til at holde deres børn hjemme – det trækker på den solidaritet og alliance, som har været meget stærk mellem forældre og pædagoger indtil nu.

Jeg synes, at BUPL skulle bruge denne situation til at få slået fast med syvtommer søm: Se! I kan ikke klare jer uden os – kan vi så få et højere lønniveau og nogle bedre forhold -også på lang sigt”.

Den sag bakker jeg 100 pct. op om.