Should I stay or should I go?

Der kommer en tid i et hvert menneskes liv, hvor man skal gøre op med sig selv, om man skal blive og kæmpe eller skride og feste. Ellers måske ikke feste – men i hvert fald forsøge at få det bedre et andet sted.

Sådan har jeg det for tiden. Med mit arbejde. Det er faktisk ret nyt mit arbejde , men der er bare mange ting ved det, som generer mig. Jeg er i syvsind, for jeg orker ikke at skifte job (igen ), men jeg orker heller ikke at være ulykkelig og stresset.

Jeg elsker at arbejde med politik, men jeg synes, at det er jævnt svært, når alle mine chefer stopper. Når mine kolleger siger op og nye starter i et væk. Derudover er der det problem, at min funktion som sagsbehandler i et ministerium gør, at jeg føler mig som en postkasse-bestyrer, der bare skubber papir rundt. Jeg skal prøve at gætte på, hvad min kontor-, afdelings- og departementschef ønsker i en sag for slet ikke at nævne ministeren. Det er meget let at fejle i det spil. Det er faktisk det jeg laver hver eneste dag. Trial and error.

Jeg er bare lidt træt af fejl-delen. Jeg kan mærke, at den hiver et hvert initiativ og engagement ud af mig. Jeg er træt af at gætte på, hvad andre mennesker godt kunne tænke sig. For jeg glemmer, hvad jeg egentlig selv ville gøre. Det er en fejl (endnu en). For jeg kan kun være god til mit job, hvis jeg ikke ryster på hånden. Men jeg kan ikke finde ud af det: altså på den ene side at blive rettet på dag ud og dag ind – og på den anden side udvikle en faglig identitet og stolthed.

Jeg er også træt af pendler-tiden. Egentlig kan jeg godt lide at køre i tog. Jeg bruger tiden til at koble af, skrive, tænke, læse og tale i telefon med venner. Det er bestemt ikke spild tid, men det er tid som går fra det dyrebareste – familien. Den er også svær at sluge.

Det lyder selvfølgelig ikke som om, at jeg er så meget i tvivl. Hvis det bare handler om at samle kræfter til at gøre det hele igen. Men jeg kan virkelig godt lide de fleste af mine kolleger.  De er virkelig seje, sjove og gode mennesker. De chefer jeg har lige nu, kan jeg virkelig godt lide. Både som mennesker og som chefer.

Så hvorfor er jeg ikke glad, når jeg går på job? Jeg kan kun svare på det i glimtvis med henvisning til konkrete episoder. Derfor er jeg også bange for, at problemet ikke er med mit job, men med mig. At nissen flytter med – og at jeg vil sidde og være lige så utilfreds med mig selv og mit job et nyt sted.

Så spørgsmålet er om jeg skal blive eller skal jeg gå?

….og i så fald hvorhen?

Eventyrssøndag med trætopklatring

I dag var jeg på eventyr i trækronerne på Sydsjælland med tre veninder. Jeg ville virkelig ønske, at det her var et reklame-opslag, som jeg var blevet betalt for at lave. For det eneste dårlige jeg kan sige om mine oplevelser i dag er, at det er dyrt.

Nå, men eventyret foregik hos Camp Adventure, som ligger et ambitiøst stenkast fra Bonbonland (hvilket er en anden attraktion, som jeg er helt vild med) . Det er en stor skov-park, som består af flere gode dele – herunder stor-attraktionen 10 trætopbaner, som indeholder Danmarks længste svævebane. En trætopbane er wire-båren forhindringsbane i trætoppene. Banerne har forskellige sværhedsgrader og ligger i forskellige højder. Så du kan både finde en børnevenlig bane 1-2 meter over jorden –  og voksen-udfordrenede i 25 meters højde, som er fysisk udfordrende og et regulært adrenalin-kick.

Der er et sikkerhedssystem bestående af en klatresele og et click-system, som gør, at du altid er bundet fast til en wire og ikke kan falde ned og dø. Det er noget, man kommer til at sætte stor pris, når man står på en lille platform i 25 meters højde og skal gå over små brædder der gynger, når man rør dem.  Systemet gør, at du efter sikkerhedsintroduktionen kan få lov at klatre uden overvågning og bare lege løs.

Det er sindsygt sjovt, udfordrende, hårdt og alligevel noget man kan lave sammen hele familien. Det er muligt at tage sin hund med, man kan gå en dejlig tur i skoven, hvis nu ikke alle har lyst til at klatre i trætoppe. Det koster kun penge, hvis du skal klatre. 

Der er gode muligheder for at tage sin egen madkurv med, finde borde/bænke sæt, men man kan også købe ret lækker mad på stedet (jeg s  magte det ikke selv, men det så ud til at være at være lækre pizzaer og pølsehorn m.m.). De er ved at bygge et ret vildt tårn, som man kan gå rundt i, som efter planen skal åbne i slutningen af 2018. Jeg skal helt sikkert tilbage, og jeg kan ikke vente til, at min dreng kan klatre i træer med sin mor.

Og hvad angår prisen. Det koster 300 kr. per voksen (over 15 år) og 175 kr. for børn (7-14 år) og 100 kr. (3-6 år). Det er mange penge, men det er nok i virkeligheden ikke dyrt. Det er et stort område, der skal vedligeholdes. Men det er mange penge. OG man skal betale 50 kr. for parkeringen. Bum bum. Min indre jydetamp er ikke tilfreds. Men hva’ faen. Man kan være der hele dagen.