Observation 2: Skal vi ikke sige, at jeg sletter dine bemærkninger?

Mit arbejde består i at skrive notater, som en minister skal træffe beslutninger ud fra. Det kalder vi “sager”.

Jeg skulle arbejde sammen med kollega A om at lave en sag. Jeg var mødt tidligt ind og havde startet på sagen. Der var mange aspekter af svære juridiske problemstillinger. Jeg havde alene haft 40 minutter til at læse og skrive den.

Kollega A møder ind.

***********OBS*2*******************

A: Du møder altid tidligt ind og stjæler sagerne.

Mig: Nå, jo altså. Du kan da også godt få lov at arbejde videre med den. Så laver jeg XYZ i stedet. Jeg går ud af sagen nu. Men altså det er ikke færdigt.

Efter fem minutter:

A: Hvad mener du med “undholde”? Er det overhovedet et ord?

Jeg kigger forvirret op. Jeg aner ikke, hvad manden taler om. Jeg slår op i den sag, jeg netop har sendt videre. Efter et minuts tid:

Mig: Der skal stå “indeholde”. Det er en tastefejl.

A: Hmm…  nå, jovist. Okay. Du har skrevet en helt masse under tredje afsnit. Skal vi ikke bare sige, at jeg sletter de bemærkninger?

Mig: ……

Observation 1: Der er så meget, kvinder ikke forstår

Jeg forsøger noget nyt her. En temasektion.  Afrapportering af observationer, jeg gør mig i mit arbejdsliv. Et udtryk for “deltagerobservation”, hvor jeg både deltager i og observerer sociale interaktioner på min arbejdsplads. En trang som er opstået, fordi jeg kæmper med at begå mig som en indfødt. Måske denne dataindsamling kan tilvejebringe ny viden.

**************OBS*1*******************

Mit team består foruden mig af to subjekter af hankøn. Lad os kalde dem A og B. De har begge været i organisationen igennem en årrække. De har begge ynglet og begår sig fortsat i faste forhold .

Da der var VM i fodbold, så vi en af kampene, som det danske landshold deltog i, på kontoret. Vi var en gruppe på 10 mennesker, der så kampen. Deltagere af begge køn. Alle spændte.

Jeg deltog alene for at indgå i det sociale fællesskab. Ligesom alle andre fodboldkampe jeg har set, så er en del af tilskuerne, som kommenterer på boldspillet. Kommentarerne veksler mellem korte ord f.eks. “SKYD”, “FILM” eller “LORTE-DOMMER” og længere eksistentielle analyser “hvorfor bliver spiller 123 skiftet ind fremfor 456, når 4-4-2 opstillingen er valgt?”.

Denne kamp var ingen undtagelse. Flere deltog i diskussionen. Jeg deltog ikke.

Da kampen sluttede (jeg mindes ikke resultatet), gik vi tilbage til arbejdet. Her sad mine kolleger A og B og talte om kampen. Herefter kom følgende ordveksling:

A: “det der med at se fodbold sammen med kvinder….”

B: “ja…”

A: “…Det behøver ikke gentage sig”.

B nikker.

Jeg spørger: “hvorfor dog ikke? Hvad er der i vejen med kvinder?”

B: “I dag var der en der sagde “skyd”, når Eriksen tydeligvis ikke kunne skyde. Sådan en bold kan man ikke tæmme. Det er det, kvinder ikke forstår, for de har ikke spillet fodbold selv. De forstår ikke, hvad der skal til for at tæmme en bold med brystkassen eller hovedet f.eks.”

A: “Ja, kvinders kamp-analyser er helt ved siden af. Det er frygteligt at høre på”.

Jeg spørger til, om ikke de flestes analyser er ret dårlige givet, at det som oftest er overvægtige, fulde mænd, der deltager i dem. Og om ikke det handler mere om fællesskab og sammenhold?

Det blev afvist.

Der er så meget, kvinder ikke forstår.