Ting der optager mig for tiden….

Bo Burnham: Inside | Netflix Official Site

Der er noget med det at have små børn, som har ændret min tidfornemmelse. Når klokken slår 19.30-20 og mine børn sædvanligvis sover. Så sidder min mand og jeg med en følelse af at have løbet et maraton, hvor vi vælter over mållinjen helt forpustet: “Så klarede vi endnu en dag”.

Det er en følelse af, at verden farer afsted på en utrolig træg måde. Det er svært at få tid til alt det, jeg gerne vil. Men noget af det, som jeg har fået gjort i den seneste tid er:

1. Jeg er begyndt at træne. Efter årevis med tiltagende og vedvarende ondt i lænden – og efter at have købt et hæve-sænkebord, “træn-din-adskilte-mavemuskler” online træningsprogram og lavet andre ineffektive rygøvelser samt brugt flere tusinde kroner på en kiropraktor – så prøver jeg nu noget andet og helt elementært: træning. Bare hyppig almindelig træning – konkret har jeg kastet mig ud i reformer pilates og noget danse-halløj – samt fra tid til anden at cykle de 15 km. indtil min arbejdsplads.

Jeg kan konstatere, at der er sket noget, siden jeg som ung væltede fremmedgjort og utilpas rundt på Fitness Worlds overfyldte hold. Det er faktisk blevet en luksus at lave noget, hvor jeg kun har fokus på mig selv. Det er ikke en straf for at have tyllet for mange øl eller spist for meget kage. Det handler udelukkende om, at jeg ikke vil acceptere, at min ryg gør så ondt, at det er svært for mig at bukke mig ned, løfte børnene eller ind imellem – bare være til i oprejst tilstand. Jeg synes, at det virker nogenlunde – men hvis du sidder med mirakelkuren mod en post-graviditets-smadret-lænd, så hit me up!

2. Jeg har set Bo Burnhams nyeste show på Netflix: Inside. Der er et corona “comedy-show”. Det vil sige, at han har siddet isoleret indenfor og skrevet, udført og klippet alle sine elementer alene. Det der adskiller ham fra andre komikere er, at hans hyper-ironiske jokes er bygget ind i velkomponerede og grænsesøgende sange.

Det er intet mindre end fantastisk – og jeg anbefaler til alle – men få bider på. Gør dig selv en tjeneste. BID PÅ!

Showet kan være lidt tungsindigt til tider (og det har corona satme også været!). Men sangene er af så tårnhøj kvalitet, at de bliver ved med at blive bedre selv efter intens lytning på spotify. Han har lavet den perfekte opsamling på coronalivet for folk omkring de 30 år. Fx. sangen “shit” der til et funky beat fortæller om en virkelig deprimerende morgen på en måde, så man alligevel kun kan smile, når man hører den (I wake up at 11.30/ feeling like a bag of shit“). Eller sangen som byder velkommen til internettet med ordene:

“Welcome to the internet
Have a look around
Anything that brain of yours can think of can be found
We’ve got mountains of content
Some better, some worse
If none of it’s of interest to you, you’d be the first”


Det er klart sjovest bare at høre sangene. Især efter at man har set showet, fordi det giver noget, at man kan se hans performance for sit indre. Særligt hans video til “White woman’s instagram?” er guld. Han mestrer virkelig at sige noget dybt alvorligt og rigtig skægt om verden på samme tid.

3. Nok om min seneste TV-forelskelse. Jeg er vendt tilbage til min “hvad-skal-jeg-brug-mit-arbejdsliv-på” panik. Det er – som I ved – en af mine yndlingshobbyer. Den kan jeg altid finde tid til. Denne gang resulterede det i en jobsamtale hos en NGO, jeg gerne ville have arbejdet for. Men jeg skulle være meget interesseret i kalenderstyring, og jeg magtede ikke at fingere en stor interesse for den del af jobbet. Jeg er god til meget – men ikke til at lyve. Så de valgte en anden. Helt fair – og sikkert for det bedste. Men hvad skal jeg så bruge min tid på?

Jeg aner det ikke. Så for en stund vil jeg forsøge at grave mig lidt mere ned i det politisk-strategiske arbejde. Som langt hen ad vejen er at lave helt vildt usikre analyser baseret på ens egen mavefornemmelse og et rygte, man har hørt. Kunsten er at udbasunere analyse med den største overbevisning. Det er en disciplin, som jeg i første omgang vil arbejde på at tage lidt mere alvorligt. Det bliver nemt, da jeg overhovedet ikke tager det alvorligt i dag.

4. Paddle-board! Jeg har købt et paddleboard lige som resten af verden med indekuller. Det er mega skægt. Til min store overraskelse har min dødsfornægtende yngste søn på knap 2 år respekt for vand (han har normalt kun latter til overs for fare). Han sidder helt stille, når vi padler rundt. Det vil jeg glæde mig til at bruge mere tid på og nyde, at der findes et sted, som ikke er foran tv’et, hvor han sidder stille. Ahhh….

Underlig onsdag

Be Reasonable neon signage

I dag har været en besynderlig dag og den slutter med semi-blue fornemmelse, selvom det vel ikke for alvor kan forsvares:

Gode ting der er sket i dag:

+ Vi har fået rengøringshjælp – og huset funkler for først gang, siden vi flyttede ind. Både hus og samvittighed er ren – for det er selvfølgelig ikke sort!

+ Jeg har været til jobsamtale på et virkelig spændende job med gode chefer og spændende område.

+ Jeg har fået ro til at løse nogle vigtige arbejdsopgaver OG fået tid til at skrive et blogindlæg her til aften.

+ Solen har skinnet, og jeg har hørt “Cobrastyle” med Teddybears på repeat (Bongidi oingidi Dengideng Digidigi)

Dårlige ting der er sket i dag:

÷ Huset funklede i meget kort tid, da Hubert valgte at tvære pasta kødssovs ud over det mest af køkkengulvet, pisse på badeværelsesgulvet og skide i badekaret (what the fuck?!)

÷ Jeg klarede ikke jobsamtalen særlig godt, til dels fordi jeg ikke virkede entusiastisk nok. På en måde håber jeg ikke, at jeg får jobbet tilbudt, for så behøver jeg ikke stå med dilemmaet om, hvorvidt jeg skal lade et godt job flyve, fordi jeg ikke kan overskue at skifte.

÷ Jeg er alene hjemme igen igen – og min mand har været meget lidt hjemme på det seneste . Igår aftes brugte vi det meste af aftenen på at skændes om, det er rimeligt, at Farmor gerne vil have barnet overnattende, når vi egentlig ikke havde nogle planer selv.  (Gæt hvilket hold jeg var på).

÷ Cobrastyle er det perfekte nummer til den montage over dit liv, hvor man udelukkende ser klip, hvor du smiler, og alle du møder giver dig high fives og fortæller dig, at du er en kæmpe succes. Men sådan er virkeligheden bare ikke – og det er lidt trist.