Masser af succes

Min mand er lige blevet forfremmet. Det er virkelig skønt – menneskeligt og økonomisk. Jeg er meget stolt af ham. Han er pisse dygtig og dejlig og sej.

MEN der også den lidt nagende bitterhed over, at hans karriere har syvmile-støvlerne på, hvor min egen i bedste fald træder vande i en blespand. Det føles uretfærdigt. For han har jo også fået to børn, men han fik dem til en noget lavere pris.

Hvad stiller man op med den tarvelige følelse? Min succes bliver jo ikke større af, at hans er mindre.

Jeg ønsker ham alt godt. Hånden på hjertet! Det prikker bare til min generelle identitetskrise over at være på lang barselsorlov, erkende at jeg er en del af statistikkerne over kvinder, der snakker bagud ift mændene også aner jeg ikke, hvad jeg vil med mit (professionelle) liv.

I stedet står jeg her som (midlertidig!) hjemmegående husmor med en mand, som tjener mere og er bedre uddannet end mig.

Teenage-Johanne would definitely not approve!