Til pumpende elektroniske toner belærer Britney Spears sine lyttere om, at luksuslivet kræver hårdt arbejde – vi må slide og slæbe for at få, hvad vi ønsker – you better work, bitch!
Det er ikke blot en popsang, men en opsang til den generation, som opfattes som forkælede curlingbørn. Sangen indrammer på klareste vis det tankesæt, der gennemsyrer staten s forhold til sine borgere: Vi skal arbejde (hårdt) for at opretholde vores samfundsmodel. Faktisk er det sjældnere og sjældnere, at der refereres til opretholdelsen af velfærdsstaten, for arbejdet er blevet et mål i sig selv.
Børnefamilierne fik i sin tid en opsang fra daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen “Glem deltid og kom i gang” . Mette Frederiksen fortalte i sin tid som beskæftigelsesminister, at ”det vigtigste vi kan gøre for Danmarks fremtid er, at sørge for, at alle børn ser deres forældre gå på arbejde” og den daværende Finansminister Corydon forklarede i foråret, at det er en socialdemokratisk kerneværdi, at arbejde er løsningen på alle problemer.
Arbejde er svaret, men vi har glemt, hvad spørgsmålet var. I et demokrati som det danske står sådan forvrøvlet sludder naturligvis ikke uimodsagt. Corydons tese om arbejdet som løsningen på alle (sociale) problemer, bliver af fagfolk tilbagevist gang på gang. Arbejde gør ikke syge raske, får ikke kørestolsbrugere til at løbe langrend eller depressionsramte lykkelige.
Andre anfægter, at staten bør avle ’konkurrencestatens fodsoldater’ ved et evigt fokus på vækst (det er både forkert og uholdbart). Problemet er, at selv denne form for kritik går ikke til roden af problemet med dansk politik. Den overser, at det allerstørste og helt grundlæggende problem ved de seneste årtiers beskæftigelsespolitik er, at den er dybt dybt formynderisk.
Formynderisk, fordi den er optaget af at pådutte borgerne en opfattelse, at arbejde er godt for dem. Hermed ikke sagt, at arbejde er skidt, men blot at staten ikke bør have en holdning til det. Vi har glemt, at statens mål ikke er at skabe hverken gode liv eller rige liv. Statens grundlæggende formål er at sikre borgerne et frit liv. Frihed forstået som retten til at bestemme over sit eget liv uafhængigt af, hvad andre i øvrigt mener om det. Frihed til at gøre det, man selv finder godt.
Diskussionen af, hvad frihed er, og hvordan staten bedst understøtter borgernes frihed er totalt fraværende i den politiske diskussion. Vi diskuterer i stedet vækst, fremdrift, boligskatter, tryghed, konkurrenceevne osv. Nogle vil naturligvis indvende at arbejde gør fri (hvor er det nu liiiige, vi har hørt det før?). Økonomisk fri, fordi de tjener deres egne penge. Mentalt fri, fordi arbejdet skaber mennesket. Måske endda gudommelig fri, fordi hårdt arbejde er den sikreste vej til himmerige.
Vi kan så at sige tvinge folk til at blive frie ved at tvinge dem til at arbejde. Men mennesket kan vælge selv, og det bør staten ikke stille sig i vejen for. Borgerne skal ikke blot høres, de skal lyttes til.
Hermed ikke sagt, at vi fluks bør indføre borgerløn og lade folk læse tegneserier, klø sig i røven og trykke opdatér på facebook. Jeg mener grundlæggende, at vi godt kan stille visse krav, når folk lever for fællesskabets penge. MEN vi skal virkelig passe på vores argumentation. Folk skal ikke arbejde, fordi det er godt for dem. De skal arbejde, fordi det er nødvendigt.
Hvis det er grundlaget, så tvinger det også magthaverne til at skærpe deres argumentation og være tilbageholdende med at stille unødvendige krav til borgerne. Idag stilles der alt for mange tåbelige krav til de arbejdsløse, fordi vi netop laver politik ud fra ideen om, at arbejde er godt for mennesker – OG ikke mindst fordi vækst går forud for frihed. Men frihed bør altid gå forud for både vækst og sådan set også velfærd.
Fordi noget er effektivt betyder ikke, at det er retfærdigt. Fordi noget skaber vækst, betyder det ikke, at vi skal gøre det. Vi skal stoppe med at tvinge folk unødigt i arbejde, som f.eks. når vi tvinger mennesker i fleksjob, der kun kan arbejde 3 timer om ugen, så er det ikke et spørgsmål om nødvendighed, men en formynderisk gerning.
Staten synger duet med Britney: “You better work, bitch!”