Hvor finder jeg Ønskeøen?

shallow focus photography of toddler blowing cake candles

Så skete det. Jeg blev 31 år gammel. Det kom ikke som nogen overraskelse, og jeg har egentlig ikke et problem med at blive ældre. Det er fint – og man skal jo altid bare tænke på alternativet. Eller hvad man nu plejer at sige.

Men fødselsdage som voksen er altså ikke det sjoveste i verden. Jeg stod op til koldt, gråt og ruskende efterårsagtigt vejr. What the actual fuck? Har jeg ikke været sød i år?

Havde man været ung og uafhængig, så kunne man have taget en rolig morgen, sovet lidt længere og gjort morgenrutinen i sit eget tempo. Havde man været barn, var man blevet vækket med boller på sengen, sang og gaver.

Jeg blev i stedet vækket kl. 05.10 af et barn, som var både træt og sur. Det var jeg sådan set også. Herfra gik det slag i slag med havregrød, tandbørstning, bleskift og lidt skænderier om diverse ting og sager. Hubert var ked af at blive afleveret, og jeg tog på arbejde med et billede af et barn, der stod stortudende og rakte armene ud efter mig.

Så gik det lidt bedre med medvind på cykelstien og nogle meget søde kolleger, der havde pyntet op på mit skrivebord, hvilket resulterede i lykønskninger hele dagen igennem. Arhmen, altså – tak!

Det var dejligt at hente en glad dreng, som havde haft en god dag trods tårene fra morgenstunden. Min mand havde tippet mine forældre om, at jeg var alene hjemme både morgen og aften på min fødselsdag, så de kiggede forbi med mad og hygge. Jeg havde ikke ville spørge dem selv, fordi jeg er jo voksen, ik? Og jeg kunne ikke overskue at skulle lave mad og rydde op selv.

Men det var dejligt – og jeg har lyst til at tilføje nødvendigt – at de kiggede forbi. Mit humør var på et lavpunkt, da jeg tog hjem fra arbejdet. Der er ikke noget som voksenlivet, som kan få min selvmedlidenhed til at blusse op. Hvor er det bare strengt, at ingen fejrer mig. Har alle bare glemt mig – eller hvad?

Men nu hvor barnet sover, jeg har et set det nyeste afsnit af Kurs mod nord og min mand snart kommer hjem, så er humøret sådan set okay, og jeg kan godt se, at jeg er et både heldigt og priviligeret mennesket. Der er bare noget med fødselsdage. Jeg får sådan lyst til at strejke fra voksenlivet. Hvor fanden er Ønskeøen, når man skal bruge den?