Tankemylder #3

  • Jeg har binget Bill Gates-dokumentaren på Netflix og normalt siger gamle stenrige mænd mig ikke så meget, men han ser sååååå sød ud med de store briller og det nørdede look. Han virker vanvittig kvik og som en der faktisk føler omsorg og ansvar for verden. Og som det mest sexede karaktertræk overhovedet, så har han valgt at dele sit liv med ligeværdig og ultrasej kvinde, som han tydeligvis beundrer og respekterer meget. #mums
  • Var jeg den eneste som blev ramt af statsministerens åbningstale? Særligt da hun talte om, at vi skal værne om tillid til hinanden og sikre, at vi også i fremtiden tør efterlade barnevogne foran butikkerne og stoler på, at folk gør sig umage med deres arbejde i en grad, som gør at vi ikke konstant skal kontrollere dem? At politikere skal være ærlige og stole på, at vælgerne har forståelse for, at forandring tager tid. Årh, altså… hvis politikere vil begynde at være mere ærlige og styre deres trang til micromanagement, så synes jeg, at alle andre løfter blegner i sammenligning.
  • Det her med ikke at svare på folks beskeder. Enten overhovedet ikke eller først vende tilbage en uge efter. Er det skod eller zen? Jeg får altid selv lidt ondt i maven, når jeg ikke har hørt fra folk inden for 24 timer og har altid meget lidt lyst til at række ud til vedkommende igen. Meeen det er måske for følsomt i denne digitale tidsalder? Jeg skal altid tage mig gevaldigt sammen for ikke at blive ramt på selvværdet, selvom det er også sket for mig, at sms’er er blevet glemt.
  • Min dreng på 2 år har for 14 dage siden (endelig) lært at sige ‘mor’. Jeg smelter hver gang, og det tror jeg godt, at han ved. Jeg er overbevist om, at han bruger det til afpresning bevidst.
  • Det må da være en naturlov, at pulterkammeret/loftsrummet/kælderen ikke kan være ryddet op, ik? Jeg har ryddet vores rum op to gange (!) på en måned og alligevel ser det ud som billedet på dette indlæg. Det er som et sort hul eller en kæmpe magnet, der suger alle ting til sig for til sidst at kaste op ud over mig, når jeg på en helt almindelig torsdag åbner døren for at finde støvsugeren. Hjælp mig, Marie Kondo!

2 Replies to “Tankemylder #3”

  1. Jeg *tænker* at der grundlæggende set er for mange ting i rummet. Kondo virker ikke helt for mig (min evne til at føle sparks of joy er stort set fraværende), men hende her: https://www.aslobcomesclean.com/ har en metode som er sådan noget som 1) gå en tur med en skraldesæk 2) læg alt det på plads der burde være et andet sted 3) stabel resten i kategorier 4) læg på plads, yndlingsdimser først 5) overvej om du kan undvære resten. Og ja, jeg er en sørgerlig eksistens der har læst mere end en bog om at rydde op og filosoferet over forskellene bagefter!!!

    1. Det er nogle rigtig gode Fif. Jeg må prøve det. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg kan akkumulere så mange ting, som bare kan smides ud. For jeg starter altid med en sort sæk, og jeg hører helt klart også til din kategori af mennesker, når det kommer til at føle stor lykke over ragelse, man har liggende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *