Tankemylder #7

two pineapples with gold party hats near colorful balloons
  • Denne her uge har føltes som én meget lang mandag med tonsvis af meningsløse møder, en eksploderet indbakke og masser af sager, som ikke bliver løst.
  • Mit gamle studiested er i vælten under f.eks. overskriften “Statskundskab forbyder introforløb med »nedværdigende« fremstilling af etniske minoriteter“. Det er meget underligt at blive racist med tilbagevirkende kraft. Jeg vil blot indvende, at det ikke var minoriteter, der blev gjort grin med. Der blev gjort grin med hele verden. Det var alle nationer – der blev karikeret i et skuespil, der skulle skabe mulighed for at lege med identitet, gruppetilhørsforhold og ikke mindst – at have det sjovt.
  • Hvis jeg siger, at jeg er for forløbet, så går der ikke to minutter, før jeg skal sidde og forsvare voldtægtsjokes. Det vil jeg naturligvis ikke. Jeg noterer mig blot, at fremtidige studerende kan se frem til at sidde pinligt ædru og med foldede hænder og spørge indtil hinandens cv og karakterer #havefun
  • Apropos dødsyge ting: Power point præsentationer. Jeg har skulle lave rigtig mange slides på det seneste – og jeg dør langsomt. Nej, jeg dør jeg hurtigt. Fordi slides til ledelsen er kendetegnet ved at være meget pæne og lige. Uden billeder – jokes eller kække bemærkninger. Bare tabeller og tekst. Måske en figur, hvis det bliver rigtig vildt. #shootme (Her vil jeg gerne understrege, at jeg ikke opfordrer til mord. Joken er, at jeg gerne vil dø over en power præsentation, men det er selvfølgelig ikke virkeligheden. Det er en voldsom overdrivelse af mine lidelsers alvorlighed. Kan I mærke, hvor sjovt noget er, når det bliver udpenslet – så absolut ingen kan misforstå det og alle intentioner er hundrede procent lagt frem i lyset?)
  • Nu hvor sneen er væk og det officielt er forår, så har jeg snøret rulleskøjterne igen. Hold da magle, hvor jeg elsker at bo et sted, hvor man kan bruge rulleskøjter som transportmiddel.

5 Replies to “Tankemylder #7”

  1. Jeg nåede lige at flytte fingeren for at ville like dit opslag inden det gik op for mig at det ikke er muligt.. Så nu får du et skriftligt like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *