Tankemylder #7

ball under basketball ring
  • Jeg har fået et crush på Scottie Pippen. I vanlig late-comer stil har jeg opdaget Netflix dokumentaren om Michael Jordan og the Bulls, og jeg er nu igang med at se det hele for 2. gang. Hold kæft, hvor er der meget livsvisdom i den serie – plus pæne mænd, spændende historier og et fantastisk soundtrack. Det er perfekt, hvis man ikke gider at se sportskampe i sin fulde længde, men kan græde til sammenklippene.
  • Hvorfor fylder Maren Utaug sin Instagram konto med en alen lange posts om Johan og Aagot? Jeg har for længe siden opgivet at følge med, og jeg har tålmodigt scrollet forbi, men det har stået på i månedsvis nu. Jeg vil have sjove Maren tilbage. Og det samme kan jeg sige om Olga Ravn og hendes naturfarve-vanvid.
  • Overvejer om jeg mon er den eneste, som reagerer dårligt på, at velmenende mennesker siger, at jeg er forpligtet til at tale om racisme, fordi ellers er jeg jo praktisk talt racist? Man er jo heller ikke nødsaget til at proklamerer, at man er i mod pædofili eller mord. Skulle vi ikke i stedet antage, at folk i udgangspunktet er imod racisme?
  • Jeg må dog hellere sige for en sikkerheds skyld, at jeg er i mod racisme. Jeg er for black lives matter og jeg forstår deres forargelse. Jeg er fuldstændig enig i bevægelsens målsætning. Jeg har bare meget lidt klogt at tilføje (og jeg kommer ikke til at gå i postkolonialisme-selvstudie lige foreløbigt). Jeg anerkender, at der er racisme – også i Danmark (omend der godt nok er forskel på at blive diskrimineret til et job og frygte for at politiet slagter en). Jeg er gået i tænkeboks, så jeg kan finde på bedre måder at være anti-racist på i hverdagen. Forslag modtages gerne!
  • Jeg både elsker og hader bogen “drop opdragelsen” af Fie Hørup. Altså det er en fantastisk målsætning at lære sine børn at stå ved sig selv ved at sætte personlige grænser og tale til dem som ligeværdige. Meeeen der er godt nok ikke meget plads til forælderen som menneske. Jeg tror, at næsten alle mine instinkter som forældre bliver hevet frem som eksempler på dårlig forældreskab i den bog, og det er underforstået, at jeg jo bare er ved at knække mit barns selvværd. Det er selvfølgelig ikke meningen, men der kommer altså til at gå meget mere end 4 dage, hvis jeg skal vente på, at Hubert frivilligt vil have børstet tænder.

12 Replies to “Tankemylder #7”

  1. I hear you med den der Aagot & Johan-føljeton. Jeg forstår det ikke. Og da slet ikke at masser af følgere så begejstret går op i alskens detaljer??
    Nå. Marens IG, Marens beslutning! Men jeg savner alt det der plejede at være der

    1. Vi er enige. Og selvfølgelig bestemmer hun selv. Kunne heller aldrig drømme om at skrive til hende og bede stramme op. Men lige præcis det sædvanlige indhold er det jeg savner.

  2. Forskellige mennesker, forskellig smag. Jeg er vild med Johan og Aagot hos Maren. Men jeg er også altid spændt på, hvad du finder på. Her finder jeg tit en vinkel, som jeg ikke ser så mange andre steder

    1. Du er ret. Jeg tror måske også bare, at jeg ikke fik hoppet på toget i tide. Jeg er glad for, at jeg har noget at byde på, som du godt kan li’. Det luner ❤️

  3. Enig i Aagot og enig i racismesnakken. Jeg har taget en kandidat i cultural studies (hvad det så end er) og jeg har heller ikke postet sorte firkanter. Og “Drop opdragelsen”. OMG. Hvis bare man siger “Jeg vil gerne have at du XXX” gør barnet automatisk hvad man har bedt om, ikke? Hvad er der så galt med mine børn!?

  4. Lige præcis ift. tandbørstning hjalp det faktisk min ældste med en 14 dages pause. Ja, 14 dage. Please, ik’ ringe til kommunen…

  5. Hæ, jeg har gået og ventet på Johan og Ågot siden hun begyndte at lægge dem op første gang for tre år siden … Mht bogen så hader jeg den også en lille smule, den har en ånd af overskud som for mig til at stritte. Til gengæld må jeg indrømme at den hjælper rigtig godt hos os, hvis altså jeg husker at lægge den der pause ind til at være sur over mors beslutning. Den har også givet mig en en forklaringsramme for nogle lidt ufede ting i min egen barndom hvor enhver form for surhed var en forbrydelse (næsten) på linje med at slå folk ned med køller. Så, modvillig fan her 😉

    1. Ja, jeg startede faktisk også med at være uforbeholden fan, fordi den startede med at forklare, hvorfor nogen ting var svære for mig. Men resten af bogen fokuserer jo på, at jeg så let som ingen ting kan ødelægge barnet, ligesom jeg er blevet “ødelagt” (altså jeg har ingen store traumer i lasten). Og pludselig så står man der som en fejlbar voksen og har 100 pct af ansvaret for den gode relation. Det er selvfølgelig rigtigt, at det er den voksnes ansvar, men nogle gange ville man gerne have lidt medlidenhed også. Altså børn er altså virkelig vanskelige samarbejdspartnere ind i mellem. Og der har Fie en tendens til – lige præcis at være en super-mon på den trælse måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *