Til julefrokost i uldsokker

Min arbejdsplads holdt julefrokost i går.

Jeg havde faktisk været forudseende og købt en kjole i god tid. Jeg havde endda købt nye nylonstrømper, så jeg ikke behøvede at lave neglelaksfinten for at forhindre, at de løber (længere).

Men som jeg står der og skal til at gå ud af døren og har mine røde pæne sko på. Så slår det mig: jeg kan jo ikke gå i højhælede sko i mere end en time af gangen. Jeg piller et sæt uldstrømper ud af skabet og finder nogle sutsskoslignende sko med hundehoveder på.

‘Det er da meget smart! Eller det bliver i hvert fald rart at have på’

Og det var det selvfølgelig. Uldsokker og sutsko er på toppen over behageligt fodtøj. Men smart er det altså ikke.

Jeg tror, at det er en fejl i min opdragelse. Men jeg er ude af stand til at klæde mig pænt. Jeg ‘folder’ altid lige før, jeg forlader matriklen og tager en mærkelig sløjfe i håret eller bliver enig med mig selv om, at tøjet ikke er tilstrækkeligt komfortabelt.

Da jeg var teenager, følte jeg mig allermest smart, når jeg havde min fars skovmandsskjorte på sammen med en brun ternet nederdel fra genbrugsen. Min mor har senere udtalt, at jeg så ‘sjov’ ud.  Og det har jeg i givet fald gjort.

Spørgsmålet jeg stiller mig selv er, om jeg nogensinde bliver i stand til at ‘suit up’ og være lidt business professional eller om jeg bliver ved med at blive jeans og sneaks damen? Og hvad med at kunne tage til fest uden ironisk distance til, at man har forsøgt at pynte sig?

Never gonna happen.

4 kommentarer til “Til julefrokost i uldsokker”

  1. Jeg havde også fin kjole og nylonstrømper.. i flade laksko og med grå uldsokker på, i byen igår. Og følte mig vildt fin. Havde jo også eyeliner på! Og et palliet spænde i håret .

    – A

  2. Da jeg var ..lille, skriver jeg nu, men lets be honest: 12, var mit yndlingstøj militærfarvede Harley Davidson kopi-gamacher (er du gammel nok til dem?) med knaldrøde arobicstrømper trukket helt op under knæene. Jeg synes sådan, jeg lignede Gyngehøvdingen.
    PS. Oooog NU stalker-kommenterer jeg ikke flere af dine indlæg! Hej!

    1. Du må ALTID stalker-kommentere hos mig. Du aner ikke, hvor glad det gør mig 🙂 Jeg tror måske nok, at jeg har alderen, men jeg er aldrig stødt på Harley Davidson gamacher på nært hold 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *