Underlig onsdag

Be Reasonable neon signage

I dag har været en besynderlig dag og den slutter med semi-blue fornemmelse, selvom det vel ikke for alvor kan forsvares:

Gode ting der er sket i dag:

+ Vi har fået rengøringshjælp – og huset funkler for først gang, siden vi flyttede ind. Både hus og samvittighed er ren – for det er selvfølgelig ikke sort!

+ Jeg har været til jobsamtale på et virkelig spændende job med gode chefer og spændende område.

+ Jeg har fået ro til at løse nogle vigtige arbejdsopgaver OG fået tid til at skrive et blogindlæg her til aften.

+ Solen har skinnet, og jeg har hørt “Cobrastyle” med Teddybears på repeat (Bongidi oingidi Dengideng Digidigi)

Dårlige ting der er sket i dag:

÷ Huset funklede i meget kort tid, da Hubert valgte at tvære pasta kødssovs ud over det mest af køkkengulvet, pisse på badeværelsesgulvet og skide i badekaret (what the fuck?!)

÷ Jeg klarede ikke jobsamtalen særlig godt, til dels fordi jeg ikke virkede entusiastisk nok. På en måde håber jeg ikke, at jeg får jobbet tilbudt, for så behøver jeg ikke stå med dilemmaet om, hvorvidt jeg skal lade et godt job flyve, fordi jeg ikke kan overskue at skifte.

÷ Jeg er alene hjemme igen igen – og min mand har været meget lidt hjemme på det seneste . Igår aftes brugte vi det meste af aftenen på at skændes om, det er rimeligt, at Farmor gerne vil have barnet overnattende, når vi egentlig ikke havde nogle planer selv.  (Gæt hvilket hold jeg var på).

÷ Cobrastyle er det perfekte nummer til den montage over dit liv, hvor man udelukkende ser klip, hvor du smiler, og alle du møder giver dig high fives og fortæller dig, at du er en kæmpe succes. Men sådan er virkeligheden bare ikke – og det er lidt trist.

 

6 Replies to “Underlig onsdag”

    1. jaaaaa! Fingrene væk fra min unge! ;o) Og tak! Det er dejligt, at du læser med. Din blog er heller ikke værst 😉 Jeg grinede højt over teenage-fobien over ordet patter.. haha..

  1. Men sejt at du kom til samtale, sgu da! Sejr!!! Må man spørge hvordan I fandt hvid rengøring? Vi bliver ved med at snakke om det, og har også sådan et hus der aldrig har været rent.

    1. Tak for at huske mig på, at det (i hvert fald) er en halv sejr at blive kaldt til samtale! 🙂
      Vi har også brugt utrolig lang tid på at diskutere, om vi havde råd til sådan noget frås som rengøring. Men altså vi bruger servicehuset.dk, som vi fik anbefalet af nogle venner. Nu har vi kun fået besøg af dem én gang, så jeg ved jo ikke om standarden forblive høj – men jeg er meget tilfreds. Hold kæft mand – det pynter at alle gulve bliver vasket – sådan rigtigt. Det koster os 590 kr. per gang (vores hus er 130 kvm stort) – og de kommer hver 14. dag. Der er jo håndværker-fradrag, så reelt er prisen vist nok nærmere 400 kr (det er servicehuset, der har foretaget den beregning). Jeg kan godt lide, at det er et professionelt firma, som har deres egne rengøringsting med. Vi har tidligere brugt Hilfr til enkeltstående rengøring efter fester m.m., men jeg har ikke været så tilfreds med, at de skulle gøre rent med vores ting (vi har ikke særlig effektive rengøringsting). Nå, men det var en længere smøre – men jeg vil klart sige, at det er pengene værd. Og man kan jo altid stoppe igen, hvis man savner de ugentlige skænderier og den tarvelige rengøring, man selv kan præstere ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *