What’s your plan for tomorrow?

Are you a leader or will you follow?
Are you a fighter or will you cower
It’s our time to take back the power”

The Interrupters råbesang har siddet helt og aldeles fast i hjernen på mig, siden jeg hørte den som introsang til Hillary-dokumentaren.

Fyldt med ligedele kampgejst og mismod har jeg tænkt over noget, som Hillary sagde: at hun oprindeligt ikke ville stille op til et politisk embede selv, fordi hun var bange for konsekvenserne. Da hun havde genkendt, at det var frygt og ikke lysten, der spærrede hendes vej, besluttede hun sig for at stille op, som senator og træde ud af Bills skygge.

Det er jo vildt sejt: at gøre noget som man frygter og gøre det ikke kun for sin egen skyld, men for alle kvinders skyld. Nogle skal gå forrest. Hun var en af dem, der skulle gøre vejen mere farbar for fremtidens kvinder. Det var hun meget bevidst om. Desværre var hendes frygt for konsekvenserne ikke ubegrundet, og hun har måtte udkæmpe andre og flere kampe end Bill eller andre mandlige præsident-kandidater har oplevet.

Jeg har personligt aldrig tænkt, at min plan for fremtiden skulle være at blive leder. Jeg syntes ikke, at det virkede som om, at det var besværet værd. Jeg har nok også set lidt ned på dem, der ofrede tid med familien for at være nogens chef. Hvorfor gider nogen det?

Tja, jeg kan da i hvert fald se, at min egen indstilling heller ikke er uden mangler. Are you a leader or will you follow?

Jeg er nok mere en “follower”, for jeg behøver forbilleder, hvis fodspor jeg kan gå i. Derfor var det dejligt at få et skud fandenivoldsk feministisk energi – at føle en bevægelse og et ansvar. Et ansvar for at tage del i kampen ved ikke holde sig selv tilbage og bakke op om kvinder, der prøver at få magt, succes og indflydelse.

Det er svært at føle sig frigjort og ligestillet, når man er på barselsorlov. Jeg kan ikke undgå at blive misundelig på min mand (som jeg har nævnt før). Men det hjælper at høre kvinder tale om deres succes og kampe. Jeg kan virkelig mærke, at jeg får sådan en alt-kan-lade-sig-gøre fornemmelse og masser af gejst.

Jeg vil foruden Hillary dokumentaren gerne anbefale Hej Søster podcasten, som Fallulah driver, hvor der er en masse spændende snakke om alle mulige emner i relation til livet, køn og kreativitet. Her er essensen søster-solidaritet, og at kvinder skal løfte hinanden op i stedet for at rive hinanden ned. Det er virkelig inspirerende.

Endelig er jeg lige startet på HBO-serien mrs. America om den amerikanske kvindebevægelse og hvordan den for altid ændrer det politiske landskab. Jeg er kun et afsnit inde, men jeg har allerede fået stof til eftertanke ift. Kvindebevægelsens svagepunkter i at anerkende kvindes arbejde i hjemmet som både vigtigt og meningsfyldt, fordi det var det arbejde, som man ville frigøres fra.

Så jeg har fået lidt at tænke over, når det gælder planer for morgendagen. Men jeg ville godt være bare lidt mere som hende her:

8 Replies to “What’s your plan for tomorrow?”

  1. “Du er tilbage! Halleluja!” skulle jeg lige til at skrive, men så opdagede jeg, at der ligger masser af, for mig, ulæste blogposts, som bloglovin pænt har undladt at vise mig. Jeg er færdig med det lort. Siden jeg var her sidst har du også opdateret dit billede og du ser helt anderledes ud end jeg havde forestillet mig! At tænke sig. Jeg skal sgu have set det der med Hillary.

    1. hahaha…. Dejligt, at jeg har været savnet. Mindre skønt at det skyldes, at bloglovin ikke kører så godt. Måske jeg skulle overveje en anden måde at holde folk orienteret. Instagram, facebook eller nyhedsbrev?! Hvordan troede du, at jeg så ud? Dette kunne være skægt at vide, hvordan jeg virker på skrift 😉 Men se Hillary! Det er virkelig rart at beskæftige sin hjerne med andet end corona og verdens undergang 🙂

      1. Måske kunne du have sådan et basic nyhedsbrev, hvor man får en mail hver gang du poster noget nyt på bloggen?
        Tja… Mere kølig og utilnærmelig, tror jeg Men det er egentlig dejligt at det skarpe og det mor-agtige kan forenes. Du ligner et menneske!
        Apropos corona: Fuck afviklingen af basale rettigheder. Skal vi lave en happening hvor vi mødes og hoster hinanden i ansigtet?

        1. Hoste happenings bliver det nye sort! Og jeg er glad for at mit milde mor-ydre kan bløde det hele lidt op. Jeg tænker lige over nyhedsbrevet

  2. Interessant emne. Jeg tænker også tit at jeg vil arbejde for at leve, ikke leve for at arbejde, men….Jeg ville faktisk gerne være leder og se hvad jeg kan drive det til i den retning. Problemet er bare at jeg gerne vil være det på deltid, for familien skal jo også passes. Og indtil min yngste skal i skole er deltiden nok vigtigere for mig end ambitionerne. Samtidigt buldrer min mand afsted med ledelse og karriere. Han ville også godt deltid, men ikke på bekostning af ambitionerne. Og selvfølgelig tjener han mest, så det er sådan vi prioriterer. Ud over pengene er spørgsmålet så “skyldes forskellen opdragelse/kultur eller er det natur givet?”, jeg synes at det er svært at vide.

    1. Det er umuligt at vide, hvad der er opdragelse og hvad der er et spørgsmål om biologi. Generer det dig ikke, at I har valgt den klassiske model? Altså jeg føler mig mere sikker på, at jeg har truffet et selvstændigt valg, der afspejler MINE præferencer, når jeg går “i mod strømmen”. Fx føler jeg mig ret frigjort, når jeg klipper hæk og skifter dæk på bilen, men meget lidt frigjort, når jeg vasker tøj og tænker over børneopdragelse. Men begge dele kan jo godt være mit eget valg.

      1. Jo, det generer mig helt klart! Er det noget jeg RIGTIGT vil? Eller er jeg bare blevet påvirket af det omgivende samfund til at være mindre ambitiøs og tænke at jeg gerne VIL være den der er lidt ekstra med børnene? Jeg aner det ikke….

        1. Så er vi i helt samme båd. Min yndlings filosof ville sige, at så længe vi handler, som om vi er frie, så handler vi frit. Jeg tror ikke, at vi kan komme det meget nærmere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *